Har du autisme og brænder du for IT?
AspIT er en erhvervsrettet IT-uddannelse til dig med autisme spektrum forstyrrelse (ASF) eller lignende og med særlige behov. Sammen udvikler vi dit IT-talent og skaber en forbindelse til arbejdsmarkedet på en måde, der matcher netop dine kompetencer.
Så hvis du har autisme og leder efter den helt rigtige specialskole, er du kommet til det rette sted.
AspIT – den oplagte specialskole til dig med autisme
Mange af vores elever har tidligere været i det almindelige uddannelsessystem, som ikke har passet til deres behov. På AspIT ved vi, at alle vores elever er forskellige og har forskellige behov, selvom flere af dem har den samme diagnose.
AspIT er oplagt til dig med autisme, fordi:
- Vi tilrettelægger en uddannelse, der er særligt tilpasset efter dine individuelle behov, så vi er sikre på, at vi kan tilbyde den bedste skole for autister.
- Vi møder dig netop der hvor du er, så du kan få de bedste forudsætninger for at bruge og udvikle dine talenter.
- Efter tre år vil du have opnået dokumenterbare IT-mæssige og personlige kompetencer, sådan at du kan løse konkrete opgaver for virksomheder og modtage læring på et højt niveau inden for IT-området.
Læs mere om hvordan du bliver optaget på AspIT længere nede i teksten.
Hvem kan blive elev på AspIT?
Vores elever på AspIT er typisk i alderen fra 16 år og op. Din alder er dog ikke afgørende for at blive optaget. Du behøver heller ikke have afsluttet folkeskolen eller andre uddannelser – og omvendt er det heller ikke en hindring for at blive optaget, hvis du allerede har gennemført en gymnasial uddannelse eller lignende.
Langt de fleste af vores elever har diagnosen autisme eller ADHD – og nogle gange en kombination af disse. Din diagnose er ikke en forudsætning for at blive optaget.
Fælles for alle vores AspIT elever er dog, at de har behov for en specialskole med særlig tilrettelagt undervisning, hvor de har mulighed for at indfri og udvikle deres potentialer inden for IT.
Hvordan bliver du optaget på AspIT?
For at blive optaget på AspIT, skal du igennem et afklaringsforløb eller en visitationssamtale, som hjælper til at give en gensidig afklaring for både elever og skole.
Efter afklaringsforløbet eller visitationssamtalen, bliver du som elev erklæret egnet eller ikke egnet til at blive optaget på uddannelsen.
For at blive optaget på afklaringsforløbet kræver det blot, at kommunen (enten UU eller jobcenteret) har givet grønt lys og bevilliger forløbet.
Hvad bliver du undervist i på AspIT?
Undervisningen på AspIT er delt op i tre hovedområder:
Her bliver du undervist i alt lige fra IT-support og IT-installeringer til programmering og frontend teknologier. Du får mulighed for at arbejde med dit fokuserede talent gennem det vi kalder AspITLab samt dit praktikforløb. Herudover vil du også blive undervist i Samfundsforståelse & Kommunikation og Personlig udvikling.
Praktikforløb der skaber muligheder for ansættelse
På AspIT har vi rigtig gode erfaringer med vores virksomhedspraktikker, som skaber gode resultater for både dig som elev og for virksomheden.
Som elev får du mulighed for at få et indblik i dagligdagen på en arbejdsplads – selvfølgelig i tæt samarbejde med din praktikvejleder og din mentor.
Vores elever bliver ofte ansat direkte i forlængelse af deres virksomhedspraktik, fordi de skaber så stor værdi for virksomhederne. På AspIT hjælper vi også med at skabe kontakten mellem dig som elev og virksomhederne.
Hvilke jobs kan du få med en AspIT-uddannelse?
Autisme er ingen hindring for at få et godt arbejde! Efter din uddannelse kan du få mange forskellige jobs inden for IT-området.
Vores tidligere elever har f.eks. fået arbejde som:
Du kan læse udtalelser fra vores tidligere elever om, hvordan det er at være elev på AspIT, her.
Vi har afdelinger i hele landet.
AspIT er et nationalt tilbud og du kan derfor finde en skole i hele landet. Vores store ønske er, at alle børn og unge med autisme skal have muligheden for at tage en uddannelse, lige meget hvor i landet de bor.
Find den AspIT-afdeling der ligger tættest på dig og læs mere om dagligdagen på den enkelte afdeling herunder:
- AspIT-Østjylland
- AspIT-Trekanten
- AspIT-Sønderjylland
- AspIT-Storkøbenhavn
- AspIT-Midtjylland
- AspIT-Esbjerg
- AspIT-Sjælland
- AspIT-Fyn
Hvis du har autisme og leder efter en god privatskole, der indeholder IT-undervisning på et højt niveau, er du velkommen til at tage en snak med os.
Vil du vide mere?
Er du nysgerrig på, om AspIT er det rette skoletilbud til dig? Hvad end du har infantil autisme, atypisk autisme, aspergers), ADHD eller en helt anden diagnose, er du velkommen til at kontakte os og høre mere.
Vi bestræber os på at skabe den bedste specialskole til dig med autisme. Du kan finde en oversigt over de forskellige afdelinger og kontakte os her.