Ny undersøgelse viser, at det er en økonomisk gevinst for samfundet, hvis flere med udviklingsforstyrrelse kommer i job. Udfordringen er, hvordan vi får dem i job. Men det har AspIT løsningen på.
Det bliver en samfundsøkonomisk gevinst, hvis vi hæver uddannelsesniveauet hos personer med udviklingsforstyrrelser. Så kort kan det siges. Gevinsten vil være på knap 1,3 mia. kroner over et arbejdsliv, vurderer COWI i en ny rapport.
Til Information udtaler lektor i økonomi ved Copenhagen Business School, Birthe Larsen: ”Udfordringen er ikke at vise, at det er en samfundsøkonomisk gevinst. Det ved vi. Problemet er at finde ud af, hvordan man gør det”.
Selvforsørgende og udfordrende arbejdsliv
På AspIT har vi knækket netop den: ”Autisme er en udviklingsforstyrrelse, der ikke er en fordel i vores moderne samfund. Men samtidig har mange af eleverne på AspIT nogle særlige kompetencer, som med uddannelse og træning kan udvikles til at skabe reel værdi i erhvervslivet. På AspIT hjælper vi de unge til et almindeligt, selvforsørgende og udfordrende arbejdsliv,” fortæller uddannelseschef Ole Bay Jensen, AspIT.
Praktik er løsningen
En del af uddannelsen på AspIT er en afsluttende praktik i en virksomhed. En praktik, der ofte fører til job, fordi arbejdsgiverne kan se effekten af de særlige kompetencer, AspIT-eleverne har. ”Det er verdens længste jobsamtale,” udtaler Uddannelseschef Ole Bay Jensen.
I september har tre unge AspIT-elever fået fastansættelse hos BEC Financial Technologies. Én af dem er Nicolai Mortensen, der nu arbejder som it-udvikler i BEC. Her arbejder han med komplekse systemer til dataanalyse – business intelligence – til danske pengeinstitutter som Nykredit, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank.
”Det har givet mig en sikkerhed for fremtiden. Ud over det økonomiske er det dejligt at have noget at stå op til – at skulle løse nogle opgaver, der er større end én selv. Og så har jeg fået gode kolleger, så det er fantastisk,” siger Nicolai Mortensen.
Forventningsafstemning
Så nemt går det ikke altid, når personer med udviklingsforstyrrelse skal ansættes. For der er mange fordomme og bekymringer om, hvordan de kan klare sig på arbejdspladsen, viser undersøgelser fra VIVE. Derfor arbejder AspIT grundigt med forventningsafstemning; både fra eleverne, uddannelsen og praktikpladsen.
Vi matcher elever og arbejdsplads
”Vi tager så meget hensyn til den unge, som overhovedet muligt. Vi finder jobs, der matcher deres evner og interesser, og så sørger vi selvfølgelig for, at arbejdspladsen også forstår de evner, muligheder og udfordringer, eleven kommer med,” siger Ole Bay Jensen.
Og det har AspIT stor succes med: ”Ofte lader arbejdspladsen den unge indgå som enhver anden medarbejder på arbejdspladsen. Det kommer alle til gode. Og virksomheden er bare begejstret for elevens avancerede evner,” fortæller Ole Bay Jensen, der ofte oplever en efterspørgsel på flere AspIT-elever, når virksomhederne først har haft én. Sådan er det også hos BEC, hvor tre nye praktikanter allerede er på vej ind i den store, danske fintech-virksomhed.
Også eleverne oplever det som en fordel, at der bliver taget hensyn: ”Det har været dejligt at blive ansat i BEC. Jeg har arbejdet et par andre steder, men her har det bare klikket,” siger Martin Lai, tidligere AspIT-praktikant, der nu er ansat som Test Engineer i BEC. Her arbejder han med at automatisere de test, som BEC gennemfører af al ny it, inden den slippes løs i bankverdenen.
Lærer hele tiden
Ulrik Vesterlund Nielson er it-udvikler og tidligere AspIT-praktikant. Han er i BEC blevet uddannet til it-udvikler i programmeringssproget cobol, som mange af BEC’s ældste, mest centrale systemer er bygget i.
”Det er alle tiders. I begyndelsen forstod jeg jo ikke noget som helst. Men jo længere tid man bruger på det, jo mere lærer man, og jo bedre kendskab får man til systemet. Og der er nok cobol-opgaver til det næste lange stykke tid,” fortæller Ulrik Vesterlund Nielson.
Kilder: