Hvad er autisme?

Hvad betyder autisme? Autisme, også kaldet autismespektrumforstyrrelse (ASF), er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der typisk er kendetegnet ved udfordringer på områderne socialt samvær, kommunikation og forestillingsevnen.

Autisme-diagnosen er for nylig blevet ændret i WHO’s diagnosemanual, kaldet ICD-11, som er den internationale kategorisering af sygdomme. Hvor autisme førhen har været inddelt i forskellige slags typer, ses det nu som et spektrum. Dette er bl.a. gjort for at kunne danne et meget mere nuanceret og individuelt syn på mennesker med autisme.

Autismespektrummet gør, at der ikke er to med autisme som er ens – men alligevel kan de have en del til fælles. Man kan have autisme i let grad, moderat autisme eller autisme i svær grad, helt afhængigt af hvor meget og hvordan den enkeltes udfordringer kommer til syne.

De tidligere kategorier, såsom atypisk autisme, infantil autisme og aspergers syndrom er væk. I stedet har man nu en autismespektrumforstyrrelse – som også kan forkortes til ASF.

(Kilde: Socialpædagogen)

På AspIT har vi et bredt kendskab til diagnosen autisme og alt hvad den indebærer, og vi vil derfor prøve at besvare nogle af de typiske spørgsmål folk har omkring autisme og komme med en beskrivelse af de forskellige symptomer og former for autisme.

Er autisme en sygdom?

Autisme er ikke en sygdom, da den ikke kan kureres. Autisme er at have en anderledes fungerende hjerne, end den hjerne som neurotypiske mennesker er udstyret med.

Hvad er symptomerne på autisme?

De autistiske karaktertræk optræder helt forskelligt i intensitet og kommer derfor til udtryk på helt forskellige måder. Overordnet kan man sige, at mennesker med ASF ofte har en anderledes måde at sanse og forstå verden på, hvilket kan give udfordringer i samspillet med andre mennesker.

Nogle mennesker med autisme kan have svært ved at aflæse andre mennesker og opfatte situationer meget konkret, hvilket eksempelvis kan gøre det svært at afkode ironi og talemåder, mens andre med autisme kan have meget snævre interesseområder og trives bedst med rutineprægede aktiviteter.

De specifikke symptomer kan variere, afhængigt af diagnosen og individuelle forskelle. Infantil autisme, for eksempel, kendetegnes ved vanskeligheder med kontakt, sprogudvikling og social kommunikation, samt tendens til gentagne aktiviteter og særlige interesser. Begavelsesniveauet varierer, og nogle har en “skæv” kognitiv profil med styrker og svagheder på forskellige områder. Kilde

Former for autisme

Som skrevet længere oppe, er de tidligere former for autisme blevet til en sammenfattet beskrivelse, nemlig ASF. du kan dog læse om de tidligere forskellige former for autisme her:

Infantil autisme
Atypisk autisme
Aspergers syndrom
Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA)

Den nyere forskning viser dog, at det muligvis er mere meningsfuldt at se på tilstandene som et sammenhængende spektrum. Kilde

De forskellige former for autisme omfatter:

Infantil autisme: Infantil autisme manifesterer sig med symptomer, der typisk optræder før barnet fylder 3 år. Det påvirker barnets evne til at etablere kontakt, deltage i socialt samspil, udvikle sprog og interagere med jævnaldrende. Børn med infantil autisme viser ofte tendens til gentagne aktiviteter og særlige interesser. Begavelsesniveauet varierer, og nogle har en såkaldt “skæv” kognitiv profil.

Atypisk autisme: Atypisk autisme adskiller sig fra infantil autisme på tre væsentlige måder. For det første viser symptomerne sig efter barnets tredje leveår. For det andet er ikke alle områder påvirket, men kontakt og socialt samspil er berørt. Endelig kan begyndelsesalderen for symptomer og selve symptomerne variere.

Aspergers syndrom: Børn med Aspergers syndrom udvikler ikke forsinkelser i sprog og sprogforståelse. De deler dog vanskeligheder med gensidigt socialt samspil med børn med infantil autisme. De har ofte en tendens til at bruge formelle og gammelkloge sprogformer og har særlige, snævre interesser med omfattende viden på specifikke områder.

Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse: Denne diagnose bruges, når kriterierne for andre ASF-diagnoser ikke er opfyldt, men der er tydelige vanskeligheder med gensidigt socialt samspil med andre. Diagnosen har ikke specifikke kriterier.

Selvom symptomer og begavelsesniveauer varierer, er fællesnævneren for alle ASF-diagnoser de udfordringer, de har med social interaktion og adfærd.

Hvad er årsagen til at man får autisme?

Et spørgsmål der ofte går igen er, er man født med autisme, og hvad årsagen er til at man får autisme. Til dette findes der ikke en enkelt årsag. Noget forskning peger på, at årsagen til at nogle mennesker udvikler autisme, sandsynligvis er genetisk. Det vil sige, at nogle mennesker er født med gener, som kan give anledning til at udvikle autisme.

I dag er der derfor generelt en bred enighed om, at autisme er genetisk betinget, mens nogle mener at miljøfaktorer såsom kemiske stoffer og fødselskomplikationer også kan spille en rolle.

Så hvad skyldes autisme? Selve årsagen til autisme er ikke nem at indkapsle og det skyldes, at det er det komplekse samspil mellem flere hundrede gener forbundet med hjernens udvikling, som er årsagen til autisme. Der er derfor ingen såkaldte specifikke biomarkører for autisme.

(Kilde: Autismeforening)

Hvor mange har autisme i Danmark?

Det anslås at op mod 2,8% af befolkningen i Danmark har en diagnose inden for autismespektret. Det viser en større undersøgelse, der blev udført af Aarhus Universitet i 2018. Denne undersøgelse peger også på, at det er meget sandsynligt, at der er en lige så stor del af befolkningen i Danmark der faktisk har autisme, men uden at have diagnosen.

Diagnosen autisme er ikke ligeligt fordelt mellem drenge og piger, da der er flere drenge der får en autismediagnose. Det anslås at for hver gang en enkelt pige får diagnosen autisme, er der 3 drenge der også får den. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er flere drenge med autisme, det betyder blot, at der bliver diagnosticeret flere drenge end piger. De seneste år er der heldigvis kommet mere fokus på piger og autisme.

(Kilde: Autismeforening)

Hvilke andre diagnoser kan ses med autisme?

På AspIT er det ikke ualmindeligt, at vores elever har flere forskellige diagnoser. Det er eksempelvis ikke ualmindeligt at have en autismediagnose kombineret med OCD, angst og/eller ADHD/ADD.

En diagnose er dog ingen hindring for at ende i beskæftigelse. Læs her hvilke jobmuligheder der er for dig med autisme her.

AspIT – en IT-uddannelse for dig med autisme

Som nævnt i indledningen, har vi på AspIT et bredt kendskab til autisme, og hvor forskelligt en autismediagnose kan komme til udtryk.

Alle vores undervisere har gennemført en efteruddannelse med fokus på didaktik, pædagogik og metodik, så alle kan gennemføre en individualiseret undervisning, med særlige hensyn til netop dine evner og kompetencer.

Du kan læse mere om AspIT-uddannelsen her.

Hvis du, eller en du kender, har autisme eller lignende, og en særlig interesse inden for IT-området, er du velkommen til at kontakte os.

Find en afdeling i nærheden af dig her.

Vi har afdelinger i hele landet.

AspIT er et nationalt tilbud og du kan derfor finde en skole i hele landet. Vores store ønske er, at alle børn og unge med autisme skal have muligheden for at tage en uddannelse, lige meget hvor i landet de bor.

Find den AspIT-afdeling der ligger tættest på dig og læs mere om dagligdagen på den enkelte afdeling herunder:

Hvis du har autisme og leder efter en god privatskole, der indeholder IT-undervisning på et højt niveau, er du velkommen til at tage en snak med os.

Vil du vide mere om jobmuligheder for dig med autisme?

Har du autisme, og vil du vide mere om dine jobmuligheder? Hvad end du har autisme, asperger, ADHD eller en anden diagnose, er vores vejledere klar til at hjælpe dig.

Hvis du drømmer om en uddannelse med gode jobmuligheder, så se mere på vores hjemmeside og kontakt os gerne. Du kan finde en oversigt over de forskellige afdelinger her.

AspIT afdelinger