Om faget Webudvikling
Lær at bygge hjemmesider fra bunden med HTML, CSS, JavaScript, PHP og CMS - både design og den bagvedliggende kode. En af AspITs tre faglinjer.
I faget Webudvikling lærer du at udvikle hjemmesider helt fra bunden. Du får indsigt i, hvordan du designer det indhold, brugerne ser, samtidig med at du udvikler de bagvedliggende funktioner, der får hjemmesiden til at fungere.

Målet er at udstyre dig med de nødvendige færdigheder til at udvikle hjemmesider, der både er visuelt tiltalende og teknisk velfungerende – uanset om de besøges fra en computer, tablet eller mobiltelefon.
Hvis du kan lide både at arbejde med visuelle udtryk gennem opbygning af brugerflader, men samtidig også bliver stimuleret af den logik og problemløsning, der knytter sig til programmering, så vil faget Webudvikling være lige noget for dig.
Hvad kan du forvente at lære?
Undervisningen i Webudvikling er baseret på de læringsmål, der knytter sig til faget og vil derfor være sammenlignelig på tværs af de forskellige afdelinger.
Alligevel vil der kunne forekomme naturlige forskelle, da læringsmålene kan tolkes forskelligt. Nogle afdelinger har fx valgt at undervise i programmeringssproget JavaScript, mens andre har valgt PHP.
På AspIT bestræber vi os på at arbejde med de nyeste teknologier og metoder, der giver dig reelle færdigheder og kompetencer, der kan veksles til en praktikplads inden for webudvikling.
Dyk dybere ned i faget
Ud over Webudvikling 1 + 2, der giver dig grundlæggende færdigheder i webudvikling, kan du tilvælge en række valgfag, som giver dig en bredere og dybere faglig indsigt og viden.
Det er lidt forskelligt, hvilke valgfag de enkelte AspIT-afdelinger tilbyder. Det kan du se, hvis du navigerer til fanen Fag og undervisningsforløb under den enkelte afdeling. Det kan fx være valgfag, hvor du lærer:
- Grundlæggende designteori og arbejde med grafik og billeder
- Kodning og design med HTML og CSS
- At programmere interaktive websites med JavaScript
- At programmere dynamiske websites med PHP
- At installere, tilpasse og administrere CMS systemer og webshops
- At administrere en webserver
Webudvikling kræver en kombination af tekniske færdigheder, kreativitet og problemløsningsevner, og arbejdsopgaverne kan variere meget afhængigt af arbejdspladsen og projektet.

Hvordan foregår undervisningen?
Undervisningen i webudvikling er ofte struktureret omkring projekter, hvor du arbejder med virkelige problemstillinger. Dette kan inkludere gruppearbejde, hvor du udvikler en hjemmeside fra bunden eller optimerer en eksisterende løsning.
Hvad kan du blive?
Med en uddannelse i Webudvikling kan du arbejde som frontend-udvikler, hvor du skaber brugervenlige og flotte hjemmesider. Du kan også arbejde som backend-udvikler, der fokuserer på servere, databaser og systemer “under motorhjelmen”. Drømmer du om begge dele, kan du blive fullstack-udvikler og tage ansvar for hele processen.
Du kan også specialisere dig inden for CMS-udvikling som WordPress-ekspert, eller arbejde med SEO og sikre at hjemmesider rangerer højt i Googles søgeresultater.
Elever fortæller
Hvis du interesser dig for teknologi og savner stabilitet og en uddannelse, der møder dig hvor du er, så ville jeg vælge AspIT.
De 3 bedste ting ved AspIT er ingen lektier, lærerne er gode og så er det tæt på offentlig transport.
Det hensyn, der bliver taget til elever, betyder rigtig meget for mig. Det giver plads til både personlig og faglig udvikling.
AspIT er et trygt sted at uddanne sig, få nye venner og arbejde med teknologi. At jeg laver noget, der interesserer mig meget, giver mig motivation til at blive ved med at arbejde.
Jeg er glad for de gode rammer og for at kunne have indflydelse på min uddannelse og vil anbefale AspIT til andre der overvejer det, især fordi der er forståelse og støtte.
Lærere i Webudvikling
- Klement Baastrup Johansen - AspIT Storkøbenhavn
- Jonas Greve - AspIT Sønderjylland
- Jonni Thipsuwan Espersen - AspIT Trekanten
- Kenneth Hougård Sørensen - AspIT Trekanten
- Torben Colding - AspIT Østjylland
- Vivi B Haugaard - AspIT Sjælland
- Sverre Kjørup Carlsson - AspIT Sjælland
- Vivi B Haugaard - AspIT Fyn
- Sverre Kjørup Carlsson - AspIT Fyn
- Rasmus Hein Midjord - AspIT Esbjerg
Kontakt AspIT
Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere om AspIT, så send os en besked.