Om Torben Colding

Hej. Jeg hedder Torben Colding og arbejder som lærer på AspIT Østjylland i Aarhus.

Jeg hedder Torben Colding og har været lærer på AspIT Østjylland siden 2017, hvor jeg underviser i alle niveauer af webudvikling.

Faglig baggrund

Jeg er uddannet lærer tilbage i 2004, hvor jeg skrev speciale om IT i undervisningen. Siden har jeg arbejdet inden for mange grene af IT, men min altoverskyggende interesse og kompetencer ligger inden for design, grafik og webudvikling.

Jeg har undervist i webudvikling på efterskoler, højskoler og flere IT-uddannelser og nu på AspIT. Derudover har jeg også arbejdet som webudvikler i en årrække.

Jeg har desuden en diplomuddannelse i erhvervspædagogik, hvor jeg skrev hovedopgave om undervisningsdifferentiering, samt gennemført et kursusforløb i neuropædagogik.

Hvordan arbejder jeg

Min største styrke som lærer er, at jeg brænder for det, jeg formidler – og det smitter af på mine elever.

I min undervisning finder jeg det naturligt at tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og arbejder undervisningsdifferentieret. Det betyder i praksis at…

Min undervisning er desuden meget emnebaseret med en vekselvirkning mellem teori og praktiske opgaver, der skal give eleverne en både bred og dyb forståelse af det emne, vi arbejder med.

Jeg baserer samtidig i høj grad min undervisning på skriftligt undervisningsmateriale og video tutorials og i mindre grad fælles oplæg. Det frigiver tid til at hjælpe eleverne, når de hver især har brug for det.

Nye webteknologier udvikler sig hurtigere end nogensinde før. Jeg gør meget ud af altid at undervise mine elever i de nyeste metoder/teknologier for at give dem så fremtidssikrede kompetencer som muligt, der kan sikre dem en praktikplads og efterfølgende job.