Om Malene Gydesen
Mit navn er Malene Gydesen, og jeg er afdelingsleder på AspIT Sønderjylland. Jeg tiltrådte stillingen den 1. december 2025.
Faglig baggrund
Jeg blev uddannet ergoterapeut i 2007 og har siden arbejdet inden for psykiatrien, job- og afklaringsforløb samt senest på en STU, hvor jeg også var afdelingsleder. Som ergoterapeut har jeg altid haft fokus på det hele menneske og på, hvordan vi bedst kan støtte den enkelte ud fra individuelle behov og forudsætninger.
Jeg er i gang med en diplomuddannelse i ledelse og har desuden grundkurser i sanseintegration, neuropædagogik samt kognitive og systemisk-narrative tilgange.
Min tilgang til arbejdet
Jeg arbejder ud fra en ressourceorienteret tilgang med fokus på den enkeltes ønsker, håb og drømme. Jeg tror på betydningen af stærke relationer og på, at alle mennesker har ressourcer og værdi.
Mit arbejde er helhedsorienteret og dialogbaseret, og jeg bestræber mig på at skabe et højt fagligt undervisningsmiljø, hvor de unge kan udvikle sig og opleve at blive set og hørt. Derudover arbejder jeg netværksbaseret og ser stor værdi i, at vi gennem et tillidsfuldt samarbejde kan nå længst.