Om Web Introduction
Web Introduction er et introducerende undervisningsforløb, hvor du tilegner dig færdigheder og lærer principper indenfor grundlæggende webudvikling.
Grundfaget Webudvikling 1 er et introducerende undervisningsforløb, hvor du som elev tilegner dig færdigheder og lærer principper indenfor grundlæggende webudvikling. Forløbet omfatter emner som kodning, design og grafik, hvilket vil give dig en god fornemmelse af, om du har evner og interesse for faget.
Hvad lærer jeg
I Webudvikling 1 lærer du at udvikle og tilpasse simple hjemmesider med grundlæggende indhold og design. Det kræver kendskab til de to kodesprog HTML og CSS.
Du vil derfor blive blive introduceret til HTML-sproget, som du skal lære for at oprette indhold som tekst, billeder, links og andet simpelt indhold. Du vil også lære at lave webdesign med CSS-sproget for at tilpasse HTML-elementernes udseende.
Webudvikling er et håndværk, og du lærer derfor at arbejde med kodning af indhold og design fra bunden.
Du bliver desuden introduceret til grundlæggende principper indenfor webdesign og grafik, som kan omfatte komposition, tekst, farver og former.
Hvordan arbejder jeg
Undervisningen foregår i vid udstrækning som en vekselvirkning mellem teori og praksis: Du tilegner dig ny viden, som du øver dig i at bruge gennem praktiske opgaver og virkelighedsnære projekter.
Undervisningen er individuelt tilrettelagt, så den maksimerer forudsætningerne for din læring. Den kan både være baseret på 1:1 undervisning, tavleundervisning, gruppearbejde og selvstændig fordybelse.
Webudvikling 1 er introducerende forløb og afsluttes derfor ikke med en eksamen, som det er tilfældet med højere niveauer. I stedet arbejder du med mindre projekter undervejs, der har til formål at teste og afprøve det lærte.
Faglige forudsætninger
Webudvikling 1 kræver ingen forudgående faglige forudsætninger ud over din nysgerrighed og lyst til at lære.
Lærere der underviser i dette forløb
- Klement Baastrup Johansen - AspIT Storkøbenhavn
- Jonas Greve - AspIT Sønderjylland
- Jonni Thipsuwan Espersen - AspIT Trekanten
- Kenneth Hougård Sørensen - AspIT Trekanten
- Torben Colding - AspIT Østjylland
- Vivi B Haugaard - AspIT Sjælland
- Sverre Kjørup Carlsson - AspIT Sjælland
- Emil Wibe - AspIT Sjælland
- Vivi B Haugaard - AspIT Fyn
- Sverre Kjørup Carlsson - AspIT Fyn
- Emil Wibe - AspIT Fyn
- Rasmus Hein Midjord - AspIT Esbjerg
Kontakt AspIT
Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere om AspIT, så send os en besked.