Om faget IT-teknik

Lær computerens opbygning, opsætning af servere, netværkskonfiguration og IT-sikkerhed. IT-teknik er en af de tre faglinjer på AspIT-uddannelsen.

I faget IT-teknik arbejder du både med computerens opbygning og de enkelte dele af computeren. Teknik er også det fag, som du ofte begynder med på AspIT, så du har en grundlæggende forståelse inden for IT.

Hvad kan du forvente at lære?

I IT-teknik lærer du at genkende de vigtigste dele i en computer og sætte en mobiltelefon eller tablet op. Du vil også lære at teste, om computerdele virker, som de skal og forstå, hvordan du beskytter en computer mod farer som virus.
Du vil også få en forståelse af, hvordan computere har udviklet sig gennem tiden. Du lærer desuden, hvordan du sætter en arbejdsplads op med en computer og tilhørende udstyr.

Når du arbejder med IT-teknik som faglig retning, kan du fx fordybe dig i infrastruktur, brugerstyring, IT-sikkerhed og reparation af IT-udstyr. Du lærer at modificere og fejlfinde på hardware og software.

Eksempler på ting, som du lærer i faget IT-teknik er:

Du bliver i stand til at identificere vigtige komponenter i en PC, foretage grundlæggende opsætning af mobile enheder samt udføre strukturerede tests af hardwarekomponenter. Desuden vil du få kendskab til sikkerhedsproblematikker relateret til hardware, netværk, operativsystemer og brugere, samt forstå de væsentligste elementer i et netværk.

Lærer ved tavlen i faget IT-teknik

Du vil også lære at kvalitetssikre dine løsninger i forhold til målbare krav og have indsigt i computerteknologiens udvikling, både historisk og med henblik på fremtiden.

Endelig vil du få kendskab til operativsystemets rolle på klientniveau og være i stand til at opsætte en arbejdsstation.

Elever fortæller

Hvis du interesser dig for teknologi og savner stabilitet og en uddannelse, der møder dig hvor du er, så ville jeg vælge AspIT.

- Frederik

De 3 bedste ting ved AspIT er ingen lektier, lærerne er gode og så er det tæt på offentlig transport.

- Casper

Det hensyn, der bliver taget til elever, betyder rigtig meget for mig.  Det giver plads til både personlig og faglig udvikling.

- Magnus

AspIT er et trygt sted at uddanne sig, få nye venner og arbejde med teknologi. At jeg laver noget, der interesserer mig meget, giver mig motivation til at blive ved med at arbejde.

- Jonas

Jeg er glad for de gode rammer og for at kunne have indflydelse på min uddannelse og vil anbefale AspIT til andre der overvejer det, især fordi der er forståelse og støtte.

- Niclas

Lærere i IT-teknik

Kontakt AspIT

Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere om AspIT, så send os en besked.