Afklaringsforløb – prøv AspIT, før du beslutter dig

Før du starter på IT-uddannelsen hos AspIT, skal du gennem et obligatorisk afklaringsforløb på 4-6 uger. Her går du på AspIT på helt almindelige vilkår: du følger undervisningen, prøver IT-fagene, spiser frokost sammen med de andre og finder ud af, hvordan det føles at være her – i stedet for at skulle beslutte dig ud fra en hjemmeside og en brochure.

To elever ved pc overfor hinanden.

Afklaringsforløb kort fortalt

  • Længde: 4-6 uger
  • Pris: Gratis
  • Adgang: Kræver godkendelse fra din UU-vejleder eller din sagsbehandler i jobcentret
  • Hvornår: Før studiestart, eller som en del af dine første uger på uddannelsen
  • Indhold: IT-fagene, den daglige undervisning, studiemiljøet og de sociale aktiviteter
  • Afslutning: En evaluering og en afsluttende samtale
  • Bagefter: Du er ikke forpligtet til noget – beslutningen tages først derefter

Hvorfor et afklaringsforløb?

Du behøver ikke være sikker på noget som helst, når du starter. Det er hele pointen med forløbet. Du skal ikke præstere, og du er ikke bundet til at sige ja bagefter.

Man kan læse alt om en uddannelse og stadig ikke vide, om man kan holde til den. Hvordan er lyden i lokalet? Hvor mange mennesker er der? Hvad sker der i pauserne? Kan jeg overhovedet komme afsted om morgenen fem dage i træk? Den slags kan kun besvares ét sted, og det er på skolen.

Afklaringsforløbet giver dig svarene, inden der bliver truffet en beslutning. Og det går begge veje: mens du finder ud af, om AspIT er stedet for dig, finder vi sammen med dig og din vejleder ud af, om vi er de rigtige til at hjælpe dig videre.

For mange elever er afklaringsforløbet desuden den blødeste mulige start. Når du siden begynder på uddannelsen, kender du allerede vejen derhen, lokalerne, lærerne og nogle af de andre elever. Første skoledag bliver dermed ikke en helt ny situation.

Hvem er afklaringsforløbet for?

Afklaringsforløbet er for dig, der overvejer AspIT – uanset om det bliver som stu eller som et LAB forløb via jobcentret.

Du behøver ikke kunne IT i forvejen. Nogle kommer med flere års erfaring med programmering eller med at samle computere, andre har aldrig lavet andet end at bruge en computer helt almindeligt. Begge dele er et fint udgangspunkt, for alle starter med det grundlæggende.

Du behøver heller ikke have en bestemt diagnose eller have afsluttet folkeskolens afgangsprøve. Og har du ikke været i skole i lang tid, er du ikke et særtilfælde – det er en ret almindelig baggrund for at komme på afklaringsforløb, og forløbet kan tilrettelægges derefter.

Sådan kommer du på et afklaringsforløb

  1. Tal med din vejleder. Det er din UU-vejleder (hvis du er på vej mod en stu) eller din sagsbehandler i jobcentret (hvis det er et LAB forløb), der skal godkende forløbet. Du kan også selv kontakte din lokale AspIT-afdeling først og høre om mulighederne
  2. Kom på besøg. Vil du se stedet, før du siger ja til flere uger, kan du komme til et informationsmøde eller en rundvisning. Du er velkommen til at tage dine forældre eller din vejleder med
  3. Få godkendelsen på plads. Din vejleder eller sagsbehandler sender godkendelsen til afdelingen
  4. Aftal rammerne. Inden du starter, taler vi med dig – og gerne med dem, der kender dig – om, hvad du har brug for: mødetider, pauser, hvor meget du skal deltage i fra start, og hvad der er svært for dig. Aftalerne kan laves om undervejs
  5. Start. Du bliver taget imod af en lærer eller en specialpædagogisk vejleder, som følger dig de første dage

Sådan ser dagene ud

Du følger en almindelig AspIT-hverdag. Dagen starter typisk med et morgenmøde på klassen og slutter om eftermiddagen, og IT-undervisningen er delt op i blokke med pauser, frokost og bevægelse imellem. Skemaet er fast og skifter ikke fra dag til dag, så du hurtigt kan vænne dig til rytmen.

Du bliver ikke placeret på et særligt afklaringshold ved siden af de andre. Du er med i undervisningen sammen med de elever, der allerede går her, fordi det er den eneste måde at finde ud af, hvordan det faktisk er.

IT-fagene, du prøver

I løbet af forløbet møder du de tre fagretninger, uddannelsen bygger på:

Du skal ikke vælge en retning på forløbet. Du skal bare prøve dem og mærke efter, hvad der fanger dig. Nogle elever opdager, at det, de troede de ville, slet ikke er det sjoveste – og det er en fin ting at opdage inden, i stedet for efter.

Der er også andet end IT

En AspIT-hverdag er mere end fag. Der er bevægelse på skemaet hver dag, fordi man ikke kan sidde foran en skærm fra morgen til eftermiddag, og hver anden fredag er der sociale aktiviteter – brætspil, gaming, film eller en tur ud af huset.

Du deltager på dine egne vilkår. Vil du hellere se på end være med, er det i orden. Vil du helst blive ved computeren den første fredag, er det også i orden. Du får hjælp til at være med i det omfang, du kan og vil, og ingen bliver trukket ind i noget.

Din første dag

De første dage er dem, folk er mest nervøse for. Derfor aftaler vi på forhånd, hvem der tager imod dig, hvor du skal møde, hvor du skal sidde, og hvad der skal ske. Du får vist rundt, du får at vide hvor toiletterne og pauseområderne er, og du behøver ikke sige noget foran klassen.

Hvad forventes der af dig?

Der er ingen prøver, ingen karakterer og ingen krav om, at du kan noget bestemt på forhånd. Det, vi håber på, er:

Du skal med andre ord ikke præstere dig igennem forløbet. Du skal deltage i det.

Hvad kigger vi på undervejs?

Det er rimeligt at vide, hvad der bliver lagt mærke til. Vi følger med i:

Det er ikke en test, du kan bestå eller dumpe. Det er en afdækning af, hvad der skal til – og af om det, der skal til, er noget vi kan tilbyde.

Konkluderer vi sammen med dig og din vejleder, at AspIT ikke er det rigtige sted lige nu, er det ikke et nederlag. Så har forløbet gjort præcis det, det skulle, og du og din vejleder har et meget bedre grundlag at kigge videre på end før. Vi peger gerne i retning af andre muligheder.

Evaluering og afsluttende samtale

Forløbet rundes af med en evaluering og en afsluttende samtale, hvor vi taler om, hvordan det er gået, hvad du selv har oplevet, og hvad der skal ske herfra. Din vejleder eller sagsbehandler får en tilbagemelding, der kan bruges som grundlag for beslutningen om visitation.

Hvad sker der bagefter?

Efter afklaringsforløbet er der tre mulige veje:

Du er ikke forpligtet til at vælge AspIT, fordi du har været på afklaringsforløb.

Til UU-vejledere og sagsbehandlere

Et afklaringsforløb giver jer et godt beslutningsgrundlag til at vurdere, om AspIT er det rette tilbud til den unge: fire til seks ugers observation af, hvordan den unge fungerer i et konkret læringsmiljø, med fremmøde, deltagelse, faglig interesse og støttebehov afdækket i praksis.

Forløbet er gratis, varer 4-6 uger og kræver blot jeres godkendelse. Det kan lægges før en studiestart eller som en del af de første uger på uddannelsen. I får en tilbagemelding til brug for visitationen – også i de tilfælde, hvor konklusionen bliver, at AspIT ikke er det rette tilbud.

I er velkomne til at ringe til den lokale afdeling og vende en konkret ung, inden I går videre.

Hvornår er der afklaringsforløb?

Kontakt din lokale AspIT-afdeling for at høre, hvornår det næste afklaringsforløb finder sted, og hvordan du tilmelder dig. Du kan også begynde med et informationsmøde eller en rundvisning, hvis du gerne vil se stedet først.

Find din AspIT-afdeling

AspIT har otte afdelinger, som bygger på det samme pædagogiske grundlag og de samme grundfag. Find din nærmeste afdeling, hvor du kan læse mere om lokale afklaringsforløb til stu og LAB forløb:

Ofte stillede spørgsmål om afklaringsforløbet

Er afklaringsforløbet obligatorisk?

Ja. Det er en forudsætning for at starte, fordi det er der, vi sammen finder ud af, om AspIT er det rigtige sted.

Koster et afklaringsforløb noget?

Nej. Afklaringsforløbet er gratis for dig.

Skal jeg kunne noget med IT for at deltage?

Nej. Du starter med det grundlæggende uanset dit udgangspunkt, og forløbet handler om at prøve fagene, ikke om at kunne dem i forvejen.

Skal jeg sige ja til uddannelsen bagefter?

Nej. Du er ikke forpligtet til noget. Beslutningen tages først efter forløbet, sammen med dig og din vejleder.

Hvor lang tid varer ef afklaringsforløb?

4-6 uger.

Hvad hvis jeg ikke kan klare fulde dage?

Så laver vi en aftale om det. Mødetider og deltagelse kan tilpasses, og de kan justeres undervejs, hvis det viser sig at være for meget eller for lidt.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Start med at tale med din UU-vejleder eller sagsbehandler – eller ring til din lokale afdeling, så hjælper vi dig videre.

Specialpædagogiske vejledere

Find en AspIT-afdeling nær dig

AspIT ligger placeret 8 forskellige steder i Danmark.

Kontakt AspIT

Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere om AspIT, så send os en besked.