Om Tina Thoft Kærsgaard Fisker
Hej, jeg hedder Tina og arbejder som lærer hos AspIT Midtjylland i Skive, hvor jeg underviser i webudvikling.
Mit navn er Tina Thoft Kærsgaard Fisker, og jeg har været ansat i AspIT Midtjylland siden 3. august 2026. Jeg underviser i webudvikling og grafisk design, hvor jeg hjælper eleverne med at udvikle og skabe det visuelle, som brugerne ser. Målet er at skabe værdi for både eleven og virksomhederne, så eleverne klædes på til at kunne bidrage i marketingafdelinger og hos webshops.
Faglig baggrund
Jeg er uddannet mediegrafiker med over 22 års erfaring fra erhvervslivet. Jeg har arbejdet i marketingafdelinger i forskellige brancher og har haft hænderne i både online og offline materiale. Derudover har jeg været med til at starte marketingafdelinger op og har haft det overordnede ansvar for marketing.
Undervisning
Jeg underviser primært i faget webudvikling, men derudover tilbyder jeg også følgende valgfag:
Grafisk design: Adobe-pakken (Photoshop, Illustrator, InDesign), visuel kommunikation og opsætning af markedsføringsmateriale.
Marketing & Praksis: Hvordan man skaber værdi for virksomheder, online/offline materialer og forståelse for marketingopgaver.