IT-uddannelse for unge med særlige behov
AspIT er en erhvervsrettet IT-uddannelse for unge med særlige behov, såsom Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF). Vores elever bliver bevilliget til uddannelsen gennem enten STU, som er en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, eller via LAB-loven.
I samarbejde med dig, udvikler vi dit IT-talent, og hjælper dig med at få tilknytning til arbejdsmarkedet inden for IT-området – og forløbet bliver tilrettelagt præcis ud fra dine interesser og behov.
Hvad er STU?
En særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er en 3-årig uddannelse for unge med særlige behov. Det er en individuel tilrettelagt uddannelse, som både består af fysisk motion, teoretisk undervisning og praktiske aktiviteter – såsom virksomhedspraktik.
En STU hos AspIT, vil indebære forskellige elementer i form af undervisning indenfor forskellige dele af IT-området, motion, samfundsforståelse samt praktik ude i virksomheder.
AspIT’s mål med uddannelsen, er at gøre dig klar til arbejdsmarkedet og samtidig hjælpe med at finde det perfekte job.
Du kan læse mere om jobmuligheder for dig med autisme her.
Hvordan bliver du optaget på en STU?
En særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse bliver bevilliget gennem den kommune eleven er bosat i, og det er ligeledes kommunen der skal afholde skoletaksten. En ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ikke er SU-berettiget, men man vil modtage økonomisk støtte fra sin kommune, hvilket lægger sig op ad, hvad der svarer til kontanthjælp eller SU.
Hvilke optagelseskrav er der på AspIT?
Du behøver ikke have afsluttet nogen uddannelse på forhånd. Det er elevens kommune, der har til opgave at bevillige forløbet (via STU eller LAB-loven) og dermed godkende, at eleven kan starte på afklaringsforløbet, som er et forløb der løber over 4-6 uger. Efter afklaringsforløbet bliver du erklæret egnet eller ikke egnet til optagelse på uddannelse for autister.
Når vores elever starter, har de alle vidt forskellige niveauer og kompetencer, og derfor tilpasser vi uddannelsen, sådan at alle elever har mulighed for at være med fra starten. Hos AspIT er alderen ikke en afgørende faktor for optagelse på uddannelsen.
Du kan læse mere om, hvordan du bliver optaget på AspIT her.
Hvad kan man bruge en STU til?
En af de helt store fordele ved at tage en STU på AspIT, er vores praktikforløb. AspIT er en erhvervsrettet IT-uddannelse, og vi samarbejder tæt med elever og virksomheder, for at finde det helt rette match. Vi ved af erfaring, at virksomhederne er utrolig interesserede i at få elever fra AspIT, da de ved, at vores elever har nogle helt særlige kompetencer, der gavner virksomhederne.
Vores elever bliver ofte ansat i direkte forlængelse af deres praktikforløb, fordi de skaber så stor værdi for virksomhederne.
Du kan læse referencer fra nogle af de virksomheder vi samarbejder med, her.
Hvad indebærer semestrene på AspIT-uddannelsen?
Udover at uddannelsen hos AspIT giver dig gode jobmuligheder og forbereder dig på arbejdsmarkedet, så er det ligeledes en utrolig kompetencegivende uddannelse.
Når du begynder på en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse hos AspIT, bliver dit uddannelsesforløb sammensat efter netop dine interesser og behov.
Se vores individualiserede uddannelsesmodel over semestrene herunder:
- Her finder vi dine interesser og kompetencer i forskellige obligatoriske fag. Ved hvert fags slutning, bliver det personlige og arbejdsmæssige mål bedømt og afsluttet med gennemført eller ikke gennemført.
- På dette semester vil fagene også være obligatoriske, men du har også mulighed for at tage valgfag i AspITLab. I alle forløb, udover AspITLab og vores fag på niveau 1, vil der være en eksamen med karakter.
- Her kan du frit kan vælge de fag, der vækker mest interesse. Her bedømmes fagene også ud fra personlige og arbejdsmæssige mål.
- 4.-6. semester er semestrene, hvor eleverne ofte er i praktik. Her vælger du fag ud fra hvor praktikpladsen ønskes at være. Igen bliver hvert fag bliver efter en eksamen bedømt med gennemført eller ikke gennemført, samt praktikforløbene evalueres.
Ikke kun skolearbejde
Hos AspIT går vi meget op i, at vores elever får mest muligt ud af deres uddannelsesforløb, og derfor er det også vigtigt, at det ikke udelukkende handler om skolearbejde i hverdagen.
Vi sørger derfor for, at vores elever har rig mulighed for at deltage i sociale arrangementer. Det kan være arrangementer og aktiviteter som for eksempel fredagscafé, brætspil, kortspil, konkurrencer m.m.
Vi er nemlig af den overbevisning, at sociale aktiviteter er med til at motivere eleverne og klæde dem bedre på til at indgå på arbejdsmarkedet, når deres STU er slut.
Vi har afdelinger i hele landet.
AspIT er et nationalt tilbud, så du har mulighed for at finde en STU i nærheden af dig.
Find den AspIT-afdeling der ligger tættest på dig og læs mere om dagligdagen på den enkelte afdeling herunder:
Vil du vide mere om jobmuligheder for dig med autisme?
Overvejer du om en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse kunne være noget for dig? Så er du altid velkommen til at ringe til os, og få en snak om uddannelsen.
Du kan finde en oversigt over de forskellige afdelinger og kontakte os her.