Hjem AspIT EVA

AspIT EVA

Ungdomsuddannelse:

Virksomheder begejstrede for unge autister med stærke it-kompetencer

En ny landsdækkende ungdomsuddannelse med fokus på it har succes med at uddanne elever med Aspergers syndrom, en mild form for autisme. Virksomhederne der ansætter de unge autister med it-ekspertise, er begejstrede, og de unge selv er glade for at få en uddannelse og et arbejde. Det fremgår at en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, som offentliggøres 18. november.

I et bredere samfundsperspektiv åbner uddannelsen, AspIT, for at de unge autister kommer i arbejde og bliver i stand til at forsørge sig selv, i stedet for at ende på førtidspension, som det ville være alternativet for nogle.

Undersøgelsen tegner billedet af en ungdomsuddannelse der understøtter den enkelte elevs særlige it-kompetencer og -interesser og samtidig tager hånd om hans individuelle, særlige behov. Peter Toft fra Danmarks Evalueringsinstitut uddyber:

“Hvor man typisk i undervisningssystemet forsøger at kompensere for en elevs eventuelle handicap, er det interessant at se hvordan AspIT-uddannelsen i positiv forstand benytter sig af elevernes handicap og udvikler den enkelte elevs talent. Mange Aspergere har nogle meget stærke særinteresser – og på AspIT optager man altså unge mennesker der er vilde med it. Man videreudvikler så deres it-kompetencer samtidig med at man træner dem i det der typisk er deres svage side – nemlig de personlige og sociale kompetencer der skal til for at begå sig på en arbejdsplads. Ingen andre landsdækkende uddannelser har tænkt så langt ift. loven fra 2007 om at unge med særlige behov har krav på en 3-årig ungdomsuddannelse”.

De virksomheder der ansætter de unge Aspergere efter endt uddannelse, er glade for at have en AspIT-dimittend ansat og betegner AspIT som en succes. Tilfredsheden gælder både dimittendernes it-faglige kompetencer og deres evne til at indgå på arbejdspladsen. Flere af virksomhederne ser også ansættelsen af elever fra AspIT som en mulighed for at få løst nogle opgaver som de har svært ved at få løst af deres ordinære personale – herunder en række rutineprægede ting som fx testopgaver.

< border="1" class="htmlarea-showborders">

Fakta om AspIT-uddannelsen

– er en særligt tilrettelagt 3-årig ungdomsuddannelse for unge med Aspergers syndrom

– udbydes inden for rammerne af loven om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov.

– giver unge autister med særlig interesse og talent for it mulighed for at tage en
erhvervsrettet uddannelse inden for it-området.

– foregår på små hold på mellem 4 og 8 elever

– findes på erhvervsskoler i København, Odense, Esbjerg, Vejle, Skive, Århus, Aalborg og
Rønne (fra 1. januar 2011).

For yderligere oplysninger kontakt:

Pressechef Trine Borg Harrild, EVA, 3525 4647, tb@eva.dk


HUSK
Gratis konference på Brogaarden – Stib/Middelfart

AspIT at Work – Årsmøde den 5. maj 2011 kl. 13.00 – 17.00.