Sanne og Dea
Fokuserede talenter og lysegrønne håb
Når man har Aspergers Syndrom, er der en masse ting, man er ret god til. Men der er også noget, der bare ikke er særlig fedt. For eksempel at stille sig op på en talerstol foran 100 mennesker, og fortælle hvordan man går rundt og har det. På AspITs årskonference forleden brød Sanne og Dea alle forestillinger om, hvad en Aspi egentlig kan præstere.
På AspIT er der god tradition for at fokusere på det man er god til. Vi kalder det fokuseret talent. Og det handler til daglig om at være temmelig dygtig til at koncentrere sig om komplekse IT-opgaver i et indlæringsmiljø præget af faglighed i de rette omgivelser.
Derfor var det noget af en mundfuld da en af skolens studerende, Sanne Hvam Sørensen, valgte at indtage talerstolen på AspITs årskonference på Hotel Munkebjerg foran over 100 forventningsfulde tilhørere. Og det blev da også noget ud over det sædvanlige fra den slags podier. Sjældent har man oplevet en så fremragende præstation – og så tilmed fra et menneske, der slet ikke burde sige noget fra sådan et sted, og til så mange på en gang.
Sanne fortalte engageret, åbent og ærligt om det at være Asperger i en verden, der fordrer omstillingsparathed, fleksibilitet og multitasking. Fra at Sanne som 19-årig troede, at hun skulle førtidspensioneres, møder vi nu en ung kvinde, der i den grad strutter af troen på sig selv, og sine evner, at hele salen lod sig smitte af entusiasmen.
Efter to år på AspIT, er Sanne nu motiveret til at lære mere. For eksempel tage uddannelsen som datamatiker, og senere gøre karriere som animator. Inspirationen til at blive endnu dygtigere, kommer især efter praktikopholdet, som har været afrundingen på de første to år på AspIT. Hos ScanCommerce i Kolding viste Sanne så meget talent og begejstring, at virksomheden gerne ser hende igen – hvis ikke Sanne har lyst til at prøve noget andet.
– Jeg troede, at jeg skulle pensioneres som teenager, men på AspIT har jeg ikke kun lært noget om IT. Jeg har også fået et håb og en tro på fremtiden, som jeg aldrig har haft før. Nu findes der ikke noget indenfor IT, jeg ikke har lyst til at lære. Og så har jeg for resten også lært at læse – både dansk og engelsk. Det nåede jeg ikke i folkeskolen, fortalte en glad Sanne Hvam Sørensen.
Senere på dagen trådte endnu en Aspi på talerstolen. Det var Dea Birgitte Hansen, der ikke er studerende på AspIT, men er stud. mag. på Københavns Universitet. Også Dea kunne berette om en utilfredsstillende tid på flere folkeskoler. Men siden har Dea valgt at udnytte sit talent. Som voksen gennemførte hun en HF uddannelse, og fik tilmed et af landets højeste gennemsnit.
Dea fortalte åbent og ærligt om alle de problemer, der har været på hendes vej. Og mon ikke, der var flere den dag på Hotel Munkebjerg, der var imponeret over at høre, hvordan et andet menneske tør sige tingene lige ud – og på den dag, være med til at motivere og begejstre så mange andre.
– Et af mine problemer er, at min handicap som Asperger er skjult. Jeg skal altid forklare mig for andre. Og jeg ved ikke, hvornår det skyldes mit handicap, eller hvornår det er helt normalt at bede om hjælp. Dertil kommer, at jeg er perfektionist, og er bange for faglige nederlag. Og så har jeg heller ikke samme overskud, som mine medstuderende, der har studiejobs og udlandsophold, fortalte Dea.
– Noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv, er at være åben omkring mig selv. Og erkende, at jeg brug for hjælp. Jeg har f.eks en bisidder, når jeg er til vigtige møder, fordi jeg ikke altid kan opfange alle budskaber fra kropssprog og andre signaler. Derfor har det individuelt tilpassede studieforløb været helt afgørende for mig – at jeg har haft mulighed for at lære på mine præmisser.
– Kun ved at kende mine begrænsninger og svagheder, kan jeg fokusere på mine styrker og talenter, sluttede Dea, og derefter brød bifaldet nærmest gennem lydmuren. Sjældent har de fine saloner på Hotel Munkebjerg været rammen om så stærke og gribende budskaber, som da Sanne og Dea fortalte deres historier den dag på toppen af bakkerne ved Vejle. Og udenfor lyste skoven med sine grønne blade. Lysegrønt>