Det pædagogiske grundlag for LAB forløb

Et beskyttet læringsmiljø er let at lave. Det svære er at lave et, som eleven kan forlade igen. Metoden bag AspITs LAB forløb er tilrettelagt efter dét spørgsmål: ikke om det fungerer her, men om det, der bliver bygget op her, også holder på en arbejdsplads.

En hverdag, der ligner et arbejdsliv

Undervisningen på AspIT foregår i et miljø, der er indrettet som et arbejdssted med gode vilkår. Du møder på faste tidspunkter, dagen starter måske med et morgenmøde, skemaet har få skift, og opgaverne er aftalt på forhånd med en beskrivelse af, hvad der skal komme ud af dem. Der er pauser, der er bevægelse på skemaet hver dag, og der er kolleger – i form af et hold.

Det er ikke en simulering, der er sat op for øvelsens skyld. Det er bare den måde, undervisningen giver bedst mening på – men bivirkningen er, at rytmen i en arbejdsdag er indarbejdet, længe før den første praktikdag.

Strategier frem for rammer alene

Det er her, forskellen på et forløb, der holder, og et, der ikke gør, bliver afgjort.

En tilpasset ramme løser problemet, så længe rammen er der. En strategi løser det, uanset hvor man er. Derfor er kommunikation og personlig udvikling ikke et støttefag ved siden af det faglige, men en central del af forløbet. Her arbejder eleverne sammen med en specialpædagogisk vejleder med at kunne svare på nogle meget konkrete spørgsmål:

• Hvad dræner min energi, og hvad giver den tilbage?
• Hvad sker der med mig, når jeg bliver overbelastet – og hvad gør jeg så?
• Hvordan siger jeg til i tide i stedet for at holde ud, til det ikke går længere?
• Hvordan beder jeg om hjælp uden at føle, at jeg har fejlet?
• Hvad har jeg brug for at bede om på en arbejdsplads – og hvordan formulerer jeg det?

Det sidste er værd at hæfte sig ved. En stor del af de hensyn, der gør et job muligt, er små og gratis – en fast plads, høretelefoner, skriftlige opgaver frem for mundtlige beskeder, en fast kontaktperson. De koster ikke arbejdsgiveren noget, men de bliver kun til noget, hvis nogen beder om dem. At kunne det er en kompetence, og den trænes her.

I samfundsforståelse arbejdes der parallelt med rettigheder og pligter som arbejdstager, med CV og jobansøgning og med kultur og forventninger på en arbejdsplads.

Tydelighed er metode, ikke skånehensyn

På AspIT arbejder vi systematisk med, at eleverne altid ved, hvad en opgave går ud på, hvorfor den skal løses, og hvordan den gribes an.

Det bliver nogle gange læst som et hensyn. Det er det ikke – det er den måde, velfungerende arbejdspladser i forvejen uddelegerer opgaver på. En afgrænset opgave med et defineret resultat, en deadline og en at spørge, er ikke specialpædagogik; det er almindelig god opgavestyring. Forskellen er, at vi gør det konsekvent.

Det betyder også, at eleverne lærer at genkende, hvornår en opgave er for løst beskrevet – og at bede om den præcisering, en hvilken som helst medarbejder ville have gavn af.

Det sociale er en arbejdspladskompetence

Fællesskabet på AspIT er ikke hygge ved siden af det egentlige. Et arbejdsliv er også at kunne være omkring andre mennesker en hel dag, deltage i et møde og spise frokost i en kantine.

Vi arbejder med faglige fællesskaber, interessefællesskaber og sociale fællesskaber, og der er skemalagte sociale aktiviteter hver anden uge. Deltagelse sker på egne vilkår – blandt andet fordi det er lettere at øve sig et sted, hvor det er i orden at trække sig, end på en arbejdsplads, hvor det ikke er.

Praktikken er prøven på, om det holder

Alt det ovenstående er hypoteser, indtil de er afprøvet uden for AspIT. Det er bl.a. dét, praktikken er til for.

I praktikken løses rigtige opgaver i en rigtig virksomhed, med rigtige kolleger og en rigtig arbejdsdag. Opgaver, timetal og arbejdstid aftales og tilpasses, og mange trapper op over de første uger. Praktik- og jobvejlederen følger forløbet tæt, holder kontakt med både elev og virksomhed og justerer aftalen, hvis der er brug for det.

Og det er her, strategierne fra undervisningen bliver testet: bliver de faktisk brugt, når vejlederen ikke sidder ved siden af?

Arbejdsdelingen omkring eleven

Tre faggrupper arbejder sammen om forløbet:

• IT-lærerne har ansvaret for det faglige niveau og for at tilpasse det
• De specialpædagogiske vejledere har ansvaret for trivsel, selvindsigt og strategier
• Praktik- og jobvejlederne har ansvaret for match, praktik og kontakten til virksomheden

Adskillelsen er bevidst. Den, der skal hjælpe med at håndtere en svær periode, er ikke den samme, som skal vurdere det faglige arbejde – og det gør det lettere at være ærlig begge steder.

Hvis forløbet ikke fungerer undervejs

Så justeres rammerne, før målene justeres: opgavestørrelse, tempo, timetal, mødetider og deltagelse. Rækker det ikke, tages en samtale om, hvad der skal til, og jobcentret inddrages, når det er relevant.

Fungerer en praktik ikke, er det vejlederen, der tager fat i virksomheden – ikke eleven.

Otte afdelinger, én metode

Metoden er fælles, fordi AspIT styregruppe fastsætter retningslinjerne. Hver afdeling har derudover områder, den lægger særlig vægt på:

• LAB forløb i Høje Taastrup hos AspIT Storkøbenhavn
• LAB forløb i Næstved hos AspIT Sjælland
• LAB forløb i Odense hos AspIT Fyn
• LAB forløb i Aabenraa hos AspIT Sønderjylland
• LAB forløb i Esbjerg hos AspIT Esbjerg
• LAB forløb i Vejle hos AspIT Trekanten
• LAB forløb i Aarhus hos AspIT Østjylland
• LAB forløb i Skive hos AspIT Midtjylland

Kontakt AspIT

Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere om AspIT, så send os en besked.