Det pædagogiske grundlag for LAB forløb
Et beskyttet læringsmiljø er let at lave. Det svære er at lave et, som eleven kan forlade igen. Metoden bag AspITs LAB forløb er tilrettelagt efter dét spørgsmål: ikke om det fungerer her, men om det, der bliver bygget op her, også holder på en arbejdsplads.

Metoden kort fortalt
- Målestok: Om kompetencerne holder uden for AspIT
- Hverdagen: Tilrettelagt som et arbejdsliv – faste tider, skema, aftalte opgaver
- Metode: Specialpædagogisk, med vægt på strategier eleverne kan tage med
- Tilpasning: Rammer og tempo tilpasses
- Praktik: Prøven på, om det holder i virkeligheden
- Dokumentation: Evaluering med ressourcer og eventuelle skånehensyn
- Omkring eleven: IT-lærere, specialpædagogiske vejledere og praktik- og jobvejledere
En hverdag, der ligner et arbejdsliv
Undervisningen på AspIT foregår i et miljø, der er indrettet som et arbejdssted med gode vilkår. Du møder på faste tidspunkter, dagen starter måske med et morgenmøde, skemaet har få skift, og opgaverne er aftalt på forhånd med en beskrivelse af, hvad der skal komme ud af dem. Der er pauser, der er bevægelse på skemaet hver dag, og der er kolleger – i form af et hold.
Det er ikke en simulering, der er sat op for øvelsens skyld. Det er bare den måde, undervisningen giver bedst mening på – men bivirkningen er, at rytmen i en arbejdsdag er indarbejdet, længe før den første praktikdag.
Strategier frem for rammer alene
Det er her, forskellen på et forløb, der holder, og et, der ikke gør, bliver afgjort.
En tilpasset ramme løser problemet, så længe rammen er der. En strategi løser det, uanset hvor man er. Derfor er kommunikation og personlig udvikling ikke et støttefag ved siden af det faglige, men en central del af forløbet. Her arbejder eleverne sammen med en specialpædagogisk vejleder med at kunne svare på nogle meget konkrete spørgsmål:
- Hvad dræner min energi, og hvad giver den tilbage?
- Hvad sker der med mig, når jeg bliver overbelastet – og hvad gør jeg så?
- Hvordan siger jeg til i tide i stedet for at holde ud, til det ikke går længere?
- Hvordan beder jeg om hjælp uden at føle, at jeg har fejlet?
- Hvad har jeg brug for at bede om på en arbejdsplads – og hvordan formulerer jeg det?
Det sidste er værd at hæfte sig ved. En stor del af de hensyn, der gør et job muligt, er små og gratis – en fast plads, høretelefoner, skriftlige opgaver frem for mundtlige beskeder, en fast kontaktperson. De koster ikke arbejdsgiveren noget, men de bliver kun til noget, hvis nogen beder om dem. At kunne det er en kompetence, og den trænes her.
I samfundsforståelse arbejdes der parallelt med rettigheder og pligter som arbejdstager, med CV og jobansøgning og med kultur og forventninger på en arbejdsplads.
Tydelighed er metode, ikke skånehensyn
På AspIT arbejder vi systematisk med, at eleverne altid ved, hvad en opgave går ud på, hvorfor den skal løses, og hvordan den gribes an.
Det bliver nogle gange læst som et hensyn. Det er det ikke – det er den måde, velfungerende arbejdspladser i forvejen uddelegerer opgaver på. En afgrænset opgave med et defineret resultat, en deadline og en at spørge, er ikke specialpædagogik; det er almindelig god opgavestyring. Forskellen er, at vi gør det konsekvent.
Det betyder også, at eleverne lærer at genkende, hvornår en opgave er for løst beskrevet – og at bede om den præcisering, en hvilken som helst medarbejder ville have gavn af.
Det sociale er en arbejdspladskompetence
Fællesskabet på AspIT er ikke hygge ved siden af det egentlige. Et arbejdsliv er også at kunne være omkring andre mennesker en hel dag, deltage i et møde og spise frokost i en kantine.
Vi arbejder med faglige fællesskaber, interessefællesskaber og sociale fællesskaber, og der er skemalagte sociale aktiviteter hver anden uge. Deltagelse sker på egne vilkår – blandt andet fordi det er lettere at øve sig et sted, hvor det er i orden at trække sig, end på en arbejdsplads, hvor det ikke er.
Praktikken er prøven på, om det holder
Alt det ovenstående er hypoteser, indtil de er afprøvet uden for AspIT. Det er bl.a. dét, praktikken er til for.
I praktikken løses rigtige opgaver i en rigtig virksomhed, med rigtige kolleger og en rigtig arbejdsdag. Opgaver, timetal og arbejdstid aftales og tilpasses, og mange trapper op over de første uger. Praktik- og jobvejlederen følger forløbet tæt, holder kontakt med både elev og virksomhed og justerer aftalen, hvis der er brug for det.
Og det er her, strategierne fra undervisningen bliver testet: bliver de faktisk brugt, når vejlederen ikke sidder ved siden af?
Jobcentrets gevinst ved metoden
Forløbet producerer ikke kun kompetencer. Det producerer også viden om borgeren, som er svær at få på anden måde.
Praktikken afsluttes med en grundig evaluering, hvor ressourcer og eventuelle skånehensyn beskrives, og den er skrevet til at kunne indgå i den videre sagsbehandling – for eksempel som grundlag for en ordinær ansættelse eller et fleksjob. Undervejs er der løbende dialog om progression, fremmøde og støttebehov.
Med andre ord: selv i de tilfælde, hvor forløbet ikke ender i en ansættelse, står I med et dokumenteret billede af, hvad borgeren kan, hvor mange timer det kan lade sig gøre, og hvilke hensyn der skal til.
Arbejdsdelingen omkring eleven
Tre faggrupper arbejder sammen om forløbet:
- IT-lærerne har ansvaret for det faglige niveau og for at tilpasse det
- De specialpædagogiske vejledere har ansvaret for trivsel, selvindsigt og strategier
- Praktik- og jobvejlederne har ansvaret for match, praktik og kontakten til virksomheden
Adskillelsen er bevidst. Den, der skal hjælpe med at håndtere en svær periode, er ikke den samme, som skal vurdere det faglige arbejde – og det gør det lettere at være ærlig begge steder.
Hvis forløbet ikke fungerer undervejs
Så justeres rammerne, før målene justeres: opgavestørrelse, tempo, timetal, mødetider og deltagelse. Rækker det ikke, tages en samtale om, hvad der skal til, og jobcentret inddrages, når det er relevant.
Fungerer en praktik ikke, er det vejlederen, der tager fat i virksomheden – ikke eleven.
Otte afdelinger, én metode
Metoden er fælles, fordi AspIT styregruppe fastsætter retningslinjerne. Hver afdeling har derudover områder, den lægger særlig vægt på:
- LAB forløb i Høje Taastrup hos AspIT Storkøbenhavn
- LAB forløb i Næstved hos AspIT Sjælland
- LAB forløb i Odense hos AspIT Fyn
- LAB forløb i Aabenraa hos AspIT Sønderjylland
- LAB forløb i Esbjerg hos AspIT Esbjerg
- LAB forløb i Vejle hos AspIT Trekanten
- LAB forløb i Aarhus hos AspIT Østjylland
- LAB forløb i Skive hos AspIT Midtjylland
Ofte stillede spørgsmål om LAB forløb på AspIT
Skaber et beskyttet miljø ikke bare afhængighed af beskyttelse?
Det er risikoen ved enhver specialpædagogisk indsats, og derfor er forløbet tilrettelagt om strategier, eleven kan tage med sig, frem for om rammer alene. Praktikken i en almindelig virksomhed er den løbende prøve på, om det virker.
Hvad er der specialpædagogisk ved undervisningen?
Struktur og forudsigelighed som fast princip, tydelige og afgrænsede opgaver, et fysisk miljø indrettet efter elevernes behov, små hold og en specialpædagogisk vejleder tilknyttet hvert forløb.
Hvordan følger I op over for jobcentret?
Med løbende dialog om progression, fremmøde og støttebehov, og med en grundig evaluering efter praktikken, hvor ressourcer og eventuelle skånehensyn beskrives.
Er metoden den samme som på stu?
Ja. Uddannelsen og det pædagogiske grundlag er det samme – forskellen ligger i lovgrundlaget, bevillingen og i, at et LAB forløb er tilrettelagt med beskæftigelse som eksplicit formål.
Hvad hvis man som elev ikke kan klare fulde dage?
Så aftales et andet timetal, og det justeres undervejs. Mange trapper op over tid, også i praktikken.
Kontakt AspIT
Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere om AspIT, så send os en besked.