Dokumentation for AspITs kvalitet og resultater

Se analyser, rapporter og handleplaner bag AspITs kvalitetsarbejde. COWI-undersøgelsen viser, at 100 % af praktikvirksomhederne vil anbefale en AspIT-elev.

AspIT er blevet evalueret udefra, siden uddannelsen var et halvt år gammel. Danmarks Evalueringsinstitut har fulgt uddannelsen gennem fire evalueringer, og i 2018 gennemførte COWI en samfundsøkonomisk analyse med registerdata fra Danmarks Statistik. Her kan du læse, hvad undersøgelserne viser – og hente rapporterne selv.

Hvorfor vi lægger dokumentationen frem

Når en kommune skal bevilge et forløb på AspIT, træffer den en beslutning, der både er dyr og har stor betydning for et ungt menneske. Den beslutning skal kunne hvile på noget andet end en skoles egen beskrivelse af sig selv.

Derfor har AspIT fra begyndelsen været evalueret af eksterne parter, og derfor ligger rapporterne her – også dem, der peger på noget, vi skulle gøre bedre. En evaluering, der kun bliver vist frem, når den roser, er ikke dokumentation.

Kvalitetsarbejdet er samtidig en del af uddannelsens konstruktion. AspIT udbydes af otte afdelinger i tilknytning til erhvervsskoler, og et fælles kompetencecenter fastsætter retningslinjerne på tværs af afdelingerne. Læs mere om organiseringen bag AspIT.

COWI 2018: den grundigste analyse af AspIT

I september 2018 offentliggjorde COWI en samfundsøkonomisk analyse af AspIT, udarbejdet for Campus Vejle. Det er den mest omfattende undersøgelse af uddannelsen, der findes, og den er bygget op af fire delanalyser: en interviewundersøgelse blandt de virksomheder, der tager AspIT-elever, en registerbaseret analyse af dimittendernes beskæftigelse, en effektanalyse med en matchet kontrolgruppe, og en egentlig samfundsøkonomisk beregning.

COWIs egen sammenfatning lyder, at alle fire analyser peger på meget positive resultater.

Hvad virksomhederne siger

Interviewundersøgelsen er gennemført blandt virksomheder, der har haft en AspIT-elev i praktik eller ansættelse.

Alle adspurgte virksomheder svarer, at de vil anbefale andre virksomheder med behov for særlige IT-kompetencer at samarbejde med AspIT om et praktikforløb og en eventuel ansættelse. Det er et af de få steder i en brugerundersøgelse, hvor man ser 100 % på et spørgsmål.

Tre fjerdedele af virksomhederne vurderer, at elevens IT-faglige kompetencer udviklede sig i høj eller meget høj grad i løbet af praktikforløbet, og 83 % vurderer kvaliteten af de konkrete opgaver, eleven løste, som høj eller meget høj. Samlet set vurderer 72 % elevens faglige kompetencer som gode eller virkelig gode, mens 26 % siger middel – og ingen svarer “mindre gode”.

Rapporten er også ærlig om det, der er svært. Virksomhederne vurderer de sociale og personlige kompetencer som under middel ved opstart, og et flertal har oplevet visse udfordringer i den forbindelse. Til gengæld vurderer 77 %, at de sociale og personlige kompetencer var gode eller virkelig gode på interviewtidspunktet – altså at de flyttede sig markant undervejs. En virksomhed formulerer det sådan: “Han sad i starten på mit kontor og sidder nu i storrumskontoret. Han har også smidt høretelefonerne.”

81 % vurderer, at eleven tilfører værdi til virksomheden i høj eller meget høj grad, og 90 % følte sig tilstrækkeligt forberedt og hjulpet af AspITs praktikkonsulent til at håndtere de udfordringer, der måtte opstå.

Hvor mange kommer i beskæftigelse?

I 2. kvartal 2017 var 52 % af alle tidligere AspIT-elever i lønnet beskæftigelse, og yderligere 7 % var i gang med en uddannelse. 38 % var i ordinær beskæftigelse og 14 % i støttet beskæftigelse, altså fleksjob eller job med løntilskud.

Tallene bygger på registerdata fra Danmarks Statistik for 171 tidligere elever, der gennemførte uddannelsen mellem 2007 og 1. kvartal 2017.

Effekten målt mod en sammenlignelig gruppe

Beskæftigelsestal alene siger ikke, hvad uddannelsen har haft af betydning – nogle af eleverne var måske kommet i job alligevel. Derfor dannede COWI en kontrolgruppe, der ligner AspIT-eleverne så meget som muligt: fem personer matchet på køn, alder, familietype, herkomst, landsdel og en række andre registeroplysninger, og alle med en registreret autismediagnose fra en kontakt med sundhedsvæsenet.

Sammenligningen viser en positiv beskæftigelseseffekt, som vokser med tiden:

• Et år efter uddannelsen var 41 % af AspIT-dimittenderne i lønnet beskæftigelse mod 27 % i kontrolgruppen.
• Tre år efter var 23 % i støttet beskæftigelse mod 5 % i kontrolgruppen, og kun 11 % modtog kontant- eller uddannelseshjælp mod 34 % i kontrolgruppen.
• Fem år efter var 60 % i beskæftigelse mod 19 % i kontrolgruppen – omkring tre gange så mange.

Den gennemsnitlige løn fulgte med: cirka 5.700 kr. højere efter et år, 6.500 kr. efter tre år og 12.100 kr. efter fem år, opgjort på tværs af både beskæftigede og ikke-beskæftigede i begge grupper.

Forskellene er statistisk signifikante på de nævnte punkter, hvilket vil sige, at det med 95 % sikkerhed kan afvises, at de skyldes tilfældigheder.

Hvad betyder det samfundsøkonomisk?

Et AspIT-forløb er en dyr investering, men COWIs beregning viser, at investeringen er tjent hjem i løbet af de første cirka syv år efter, at en gennemsnitlig AspIT-deltager har afsluttet uddannelsen, og at den efter 15 år giver et samfundsøkonomisk overskud på knap 1 million kroner pr. deltager.

Rapporten er samtidig tydelig om en skævhed, der er værd at kende, hvis man sidder i en kommune: ser man isoleret på de offentlige budgetter frem for på samfundsøkonomien som helhed, er regnestykket ikke helt så positivt. Udgiften til uddannelsestilbuddet afholdes af den bevilgende myndighed, mens gevinsten – øget produktion og højere skattebetaling – tilfalder samfundet bredt. Det er et strukturelt vilkår ved den slags tilbud, ikke et forbehold over for AspIT.

Hent den samfundsøkonomiske analyse

EVA: fulgt fra det første halve år

Danmarks Evalueringsinstitut har evalueret AspIT fire gange og har fulgt uddannelsen fra dens allerførste tid.

Den første evaluering fra 2005 så på proces og aktiviteter i projektets første halve år. Året efter fulgte en evaluering af projekthåndteringen og de foreløbige resultater i andet år. Begge rapporter blev fulgt op af handlingsplaner, hvor AspIT forholdt sig konkret til EVA’s anbefalinger – for eksempel anbefalingen i 2007 om at udvikle og formalisere et internt kvalitetssikringssystem med en klar ansvarsplacering.

Den fjerde og største evaluering kom i 2010, da uddannelsen var blevet landsdækkende. Her er EVA’s konklusion, at uddannelsen er en innovativ nyskabelse inden for ungdomsuddannelsessystemet, at både lærere og ledere viser stor interesse for at sikre og udvikle kvaliteten, at dimittender og deres arbejdsgivere udtrykker høj tilfredshed, og at AspIT har en bæredygtig organisations- og styreform, som placerer ansvar og forpligtelser utvetydigt.

Den samme rapport indeholder også en kritik, som er værd at gengive: de opnåede resultater for de første hold dimittender levede ikke op til de resultatmål, uddannelsen selv havde opstillet. EVA vurderer, at det både hænger sammen med målenes høje ambitionsniveau og med de startvanskeligheder, de første gennemløb uundgåeligt var præget af, og anbefaler, at uddannelsesstederne arbejder med ensartede og realistiske målsætninger – også for at kunne stå inde for deres tal over for elever, interessenter og kommunale bevillingsydere.

Den anbefaling er en del af grunden til, at tallene på denne side er formuleret, som de er.

Undervisningsministeriets stu-evaluering 2017

Vi linker også til Undervisningsministeriets evaluering af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse fra 2017. Den handler om stu-området som helhed – målgruppevurdering, visitationspraksis i kommunerne, forløbenes tilrettelæggelse, udbytte og udgifter – og ikke specifikt om AspIT.

Den er derfor ikke dokumentation for AspIT, men den er nyttig baggrund, hvis du arbejder med stu og vil forstå, hvordan AspIT placerer sig i det større billede.

Rapporter til download

Alle rapporter kan hentes som PDF.

Analyser og evalueringer

• Samfundsøkonomisk analyse af AspIT – COWI, september 2018, 53 sider. Interviewundersøgelse blandt aftagervirksomheder, registeranalyse af beskæftigelse, effektanalyse med matchet kontrolgruppe og samfundsøkonomisk beregning
• AspIT – evaluering af en særligt tilrettelagt it-uddannelse for unge med Aspergers syndrom – Danmarks Evalueringsinstitut, 2010, 57 sider. Evaluering af organisering, implementering og opnåede resultater, efter at uddannelsen blev landsdækkende
• AspIT – projekthåndteringen og de foreløbige resultater i projektets andet år – Danmarks Evalueringsinstitut, 2006, 24 sider
• Evaluering af AspIT – proces og aktiviteter i projektets første halvår – Danmarks Evalueringsinstitut, 2005, 19 sider

Handlingsplaner

AspITs svar på EVA’s anbefalinger.

• Anbefalinger og handlingsplan 2007 – 3 sider
• Anbefalinger og handlingsplan 2005 – 3 sider

Baggrund om stu

• Evaluering af særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse – Undervisningsministeriet, september 2017, 111 sider. Om stu-området generelt, ikke om AspIT

Kontakt AspIT

Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere om AspIT, så send os en besked.