Hjem Tonny fortæller om at gå på AspIT

Tonny fortæller om at gå på AspIT

Tonny, en elev fra AspIT Midtjylland, deler sine oplevelser om sin tid på AspIT. Han fremhæver den store forståelse og accept, der møder eleverne i forhold til deres individuelle udfordringer.

”At være elev på AspIT i Skive (AspIT Midtjylland), har for mig været en meget positiv oplevelse, især sammenlignet med andre skoler og uddannelsesinstitutioner, fordi der er en meget stor forståelse og accept overfor os elever og vores udfordringer.

Her gøres rigtig meget for at skabe de mest optimale betingelser for personlig udvikling, indlæring, samt en formidling af overgangen til voksenlivet og det ansvar der følger med. Aldersgruppen blandt eleverne kan også være bred, da nogle af os bliver senere udredt end andre, så pt. går den fra 15-40+, hvilket også kan være en hjælp for nogen, fordi der er en tilstrækkelig forskel på livsopfattelse/-erfaring imellem neurotypiske og neurodivergente mennesker, og fordi kommunikation i sig selv er en udfordring for nogle elever, er det til tider nemmere at snakke om ens egen situation, med nogen som selv lever i det.

Jeg føler virkelig, at der er plads til alle her, og jeg synes også, at der gøres meget for det sociale såvel som selve uddannelsen. Der er meget viden at få med sig fremadrettet, hvis man selv er villig til at gøre en indsats og har interesse for IT relateret viden.”