Hjem AspIT Odense klar med flere kompetencer til eleverne

AspIT Odense klar med flere kompetencer til eleverne

AspIT Odense klar med flere kompetencer til eleverne

– certificeringer i både Windows og CISCO

Hos AspIT i Odense får eleverne nu mulighed for at tilegne sig endnu mere attraktive kompetencer. Et nyt samarbejde med Syddansk Erhvervsskole givert eleverne mulighed for at opnå certiceringer i CISCO og Windows. Dermed kan AspIT Odense i højere grad skræddersy IT kandidater til dansk erhvervsliv.

Normalt er flere eksaminer ikke lige noget, studerende er mest vilde med. Men for AspIT´erne er det noget andet. De fokuserede talenter hos AspIT i Odense er nemlig ret glade for, at de nu også har mulighed for at opnå certificering i CISCO og Windows, og dermed før et par linier mere på eksamensbeviset.

– At en særligt tiltrettelagt ungdomsuddannelse kan tilbyde en anerkendt
certificering fra IT branchen er ret unikt. Og derfor er det glædeligt, at vores elever griber muligheden, for at gøre sig endnu mere attraktive på arbejdsmarkedet, siger projektleder Kimmie Falk fra AspIT Odense.

Fire af uddannelsens elever har allerede opnået certificeringer, og syv andre elever er i gang med det. Og det betyder ikke kun større muligheder for at få job efter uddannelsen, det giver også bedre chancer for at finde praktikpladser til de unge aspi´ere.

– Vi håber, at erhvervslivet får øjnene endnu mere op for, at vi kan tilbyde nogle kandidater, der har et helt særligt talent for IT. At vi i vid udstrækning har en individuelt tilrettelagt undervisning, betyder at vi kan tilbyde erhvervslivet de kompetenceprofiler, de leder efter. Den mulighed er der ikke mange andre uddannelser der har.

For at opnå certificeringerne til Windows og CISCO kræver det ikke kun talent og generel IT kompetence. Det er også nødvendigt, at kunne læse engelsk – vel at mærke engelsk på den måde, der skrives i de over 600 sider tykke fagbøger. Men Aspi´erne er faktisk ret skrappe til engelsk – det bliver man nemlig når man ser film og gamer på nettet. Og en aspi´er med respekt for sig selv er ret hård til at udnytte teknologiens mange hjørner og kroge i jagten på specialviden og IT nyt.

Det nye initiativ betyder, at AspIT Odense er blevet et lokalt CISCO akademi og får sin egen CISCO instruktør, John Kølle. Og dermed kan skolen i endnu højere grad imødekomme elever med drømme om en CCENT eller CCNA certificering i CISCO.

For dig, der vil i dybeden med, hvad AspIT Odense mere præcist tilbyder, kan du læse mere her…

Microsoft

Blandt Microsofts mange certificeringer indenfor server- og pc operativsystemer kan man opnå følgende titulaturer:

MCTS: Microsoft Certified Technology Specialist

MCITP: Microsoft Certified IT Professional. MCITP er den højest mulige certificering hos Microsoft.

Som opnås på følgende måder:

– MCTS – opnås gennem én eksamen, i eksempelvis Windows 7. Man kan godt have en hel række MCTS’ere.

MCITP Administrator – opnås gennem grupperede eksamener, eksempelvis 3 MCTS eksamener indenfor Server.

– MCITP Enterprise Administrator – opnås gennem 5 grupperede eksamener, indenfor en række kombinationer.

Eleverne går op til certificerings prøverne hos IT-og dataafdelingen, Syddansk Erhvervsskole (Odense Tekniske Skole), Prometric og PearsonVUE testcenter, der venligt sponsorerer prøverne.

CISCO

CISCO er verdens førende leverandør inden for netværksudstyr og tilbyder tillige en række certificeringer i netværks administration.

CISCO Certified Entry Networking Technician (CCENT) er den første mulige certificering, og halvvejen til at opnå en Associate certificering som CCNA. CCENT dækker grundviden indenfor netværk.

Opnåede certificeringer til dato:

– 3 stk. MTCS certificeret i Windows Vista

– 1 stk. MTCS certificeret i 70-642 Windows Server Infrastructure

Aktuelt:

3 elever arbejder hen mod MTCS certificeret i Windows 7

1 elev tager om ganske få dage testen til MTCS certificeringen i 70-646 Windows Server 2008, Server Administrator.

3 elever arbejder hen mod CISCO Certified Entry Networking Technician (CCENT)


HUSK
Gratis konference på Brogaarden – Stib/Middelfart
AspIT at Work – Årsmøde den 5. maj 2011 kl. 12.00 – 17.00.