AspIT gøres nu klar til at blive landsdækkende uddannelse
Efter et par år som erhvervsudviklingsprojekt, springer AspIT nu ud som en eret erhvervsuddannelse på Vejle Handelsskole. Her lægger man blandt andet op til at gøre den succesfulde IT-uddannelse til et landsdækkende tilbud til alle unge med fokuseret talent. Vejle Kommune er trådt til med finansieringsstøtte.
Det var med stor spænding hos både elever og lærere, da AspIT i august 2005 slog dørene op til verdens første IT-uddannelse for unge med Aspergers Syndrom. Det gode initiativ var taget af Vejle Erhvervsudvikling, og her var målsætningen klar. Det handlede om at udvikle kvalificeret arbejdskraft til områdets IT virksomheder.
Efter 2 ½ år er alle parter enige. AspIT er en vaskeægte succes. De unge Aspi´er har fået en ny mulighed for at komme i arbejde i stedet for udsigten til måske livslang forsørgelse på overførselsindkomst. Erhvervslivet melder om særdeles kvalificerede kandidater. Og underviserne fortæller, at deres arbejde har fået nye motivationskilder fra hverdagen med de fokuserede talenter.
– Nu er første trin for AspIT vel overstået. Vi har bevist, at uddannelseskonceptet virker. Og derfor bliver AspIT nu til et uddannelsestilbud på Vejle Handelsskole, og er derfor ikke længere et projekt under Vejle Erhvervsudvikling. Vi tror på, at politikerne på Christiansborg sætter AspIT på Finansloven via satspuljemidlerne. Og indtil det sker, er det en rigtig god nyhed, at Vejle Kommune er trådt til med en mellemfinansiering, så AspIT fortsætter uden afbrydelser, siger projektchef Ole Bay Jensen fra AspIT i Vejle.
På Vejle Handelsskole glæder man sig til at få selskab af de unge Aspi´er. Skolens undervisere har længe fulgt de unges udvikling, og ser store perspektiver i forhold til at udvikle konceptet i fremtiden i respekt for de unges særlige behov for en meget individualiseret undervisningsform.
– Vi erer en særlig afdeling, hvor Aspi´erne får deres eget undervisningsmiljø med ro og fred. Vejle Handelsskole vil ere sig som kompetencecenter for et landsdækkende netværk af skoler til andre unge med det fokuserede talent for IT. I den forbindelse vil vi også udvikle et særligt undervisningsprogram for de handelsskolelærere, der vil være med på nye udfordringer, fortæller uddannelseschef Bruno Lindskjold fra Vejle Handelsskole, der forventer endeligt svar vedrørende AspIT´s satspuljefinansiering på Finansloven i løbet af januar.
De gode nyheder om AspITs fremtid blev præsenteret på et mini-seminar tirsdag den 11. december, hvor også en repræsentant fra LEGO fortalte om de gode erfaringer med to praktikanter fra AspIT, der har præsteret bemærkelsesværdige indsatser for den verdensberømte koncern.