Min søn får en uddannelse
Det er en rystelse at få at vide, at ens søn har et livslangt handicap, men når man så har taget det ind og accepteret det, og har tænkt sig om, ja, så kan man ikke andet end blive kisteglad over, at der findes en mulighed som AspIT.
Min søn får en uddannelse, hans særlige evner bliver værdsat, han er begyndt at ligne sig selv fra før. Sidste år var slemt, men nu er han stilfærdigt begyndt at tro på sig selv igen.
Jeg er dybt taknemmelig overfor den arbejdsgruppe, som er ophavsmænd til AspIT, og som fortsat brænder for projektet, og jeg tør slet ikke tænke på, hvordan min søn ville have haft det, såfremt han ikke havde fået dette enestående tilbud.
En mor skriver til folketingsmedlem Troels Lund Poulsen