Hjem Landets kommuner giver solid opbakning til AspIT.

Landets kommuner giver solid opbakning til AspIT.

Landets UU-vejledere og sagsbehandlere giver AspIT solid opbakning i ny analyse.

AspIT har for nylig gennemført en omfattende analyse af uddannelsen. Det er sket ved at spørge landets UU-vejledere og sagsbehandlere med fokus på unge med særlige udfordringer – eller talenter, som det hedder på AspIT. Analysen fik meget høj respons idet hele 33% af de inviterede valgte at bruge tid og meninger på at være med. Og resultaterne? De kommer her – og endnu mere i vedhæftede dokument til dig, der vil i dybden. De præsenteres desuden på AspIT Årsmøde den 21. maj – som du iøvrigt stadig kan nå at tilmelde dig her.

Hos AspIT står videndeling og åbenhed højt på dagsordenen. Derfor har nyhedsbreve, infomøder og en fyldig hjemmeside været nogle af de kilder, der har informeret omverdenen. Lige så vigtigt er det at få respons og inputs fra alle dem, der har noget på hjertet i forhold til uddannelse, job og unge. Derfor inviterede AspIT for nylig over 900 UU-vejledere og sagsbehandlere med fokus på unge med særlige talenter til at være med i en analyse. Hele 308 valgte at respondere på det relativt omfattende spørgeskema, og det er en høj andel i den slags sammenhænge.

– Vi havde håbet på, at omkring 100 personer tog sig tid til at være med, selvom analysefirmaerne normalt regner med, at kun mellem 5% og 10% deltager i den slags. Så når over 300 personer vælger at prioritere det her i en ellers travl hverdag, fortæller det os, at det ikke kun er os, der vil videndeling, men også alle dem, der hver dag skal vurdere om vores unge målgruppe, skal afsted til os på uddannelse, siger uddannelseschef Ole Bay Jensen fra AspIT, der også er meget tilfreds med analysens resultater.

– Respondenterne bakker os i meget høj grad op i forhold til vores måde at undervise på, vores målsætninger, vores principper osv. Feks er respondenterne enige med os i, at det for AspITs elever både handler om personlig udvikling og om varig beskæftigelse, i lige fordeling. Og at vores små klassekvotienter med 5-6 elever er meget passende. Desuden mener over 60%, at prisen for en AspIT uddannelse er passende eller ligefrem billig. Mange af dem, der mener AspIT er en dyr uddannelse, skriver supplerende at de godt ved, at uddannelsen kræver ressourcer pga lav klassekvotient, dyrt IT udstyr mv, så på den måde, er prisen relativt set accepteret af stort set alle. Det er meget vigtigt for os, at få bekræftet, siger Ole Bay Jensen.

På AspIT bruges der mange kræfter på dokumentation og evaluering. Faktisk er AspIT én af de mest dokumenterede ungdomsuddannelser i landet. Og det er også noget, som landets UU-vejledere og kommunale sagsbehandlere lægger meget vægt på, ifølge analysen.

Uddannelseschef Ole Bay Jensen.

Analysens 11. og sidste spørgsmål kræver et lidt længere skriftligt svar. Der spørges nemlig til respondenternes erfaringer med virksomheders opbakning til unge med særlige behov. Læs det, for der er rigtig mange gode inputs, og stof til debat og læring på den positive måde.

– Vi glæder os meget til at præsentere hele analysen på vores AspIT Årsmøde den 21. maj i Middelfart, hvor der iøvrigt stadig er ledige pladser til dem, der måske har fået tid alligevel. I år er det jo et årsmøde i 10-års jubilæumsversionen, dvs flere indlæg, mere tid til networking osv. I år præsenterer vi også som noget nyt tre priser, hvor vi finder nominerede blandt både virksomheder og kommuner, fortæller Ole Bay Jensen.

Du kan læse hele analyseresultatet i pdf dokumentet her. Husk de mange gode kommentarer til spørgsmål 11. Og på AspITs hjemmeside kan du melde dig til årsmødet – og allerede nu se hvem der ellers kommer, som du kan networke med.


HUSK
Gratis konference på Brogaarden, Strib/Middelfart
AspIT at Work 10-Årsmøde d. 21. maj 2015 kl. 10-16.

Tilmeld dig til konferencen her.