Hjem Unge med Aspergers Syndrom har succes i It-branchen

Unge med Aspergers Syndrom har succes i It-branchen

Unge med Aspergers Syndrom har succes i IT-branchen

En ny uddannelse målrettet unge med Aspergers Syndrom blev oprettet i 2005 som et udviklingsprojekt. Det er det eneste projekt af sin art i Danmark, men resultaterne er bemærkelsesværdige og ambitionerne høje.

Af Knud Emil Thovtrup

Fuldskægget og det pjuskede hår gør ham mild at se på. Med rolig, dæmpet stemme byder Jonas velkommen og spørger straks: “Drikker du kaffe eller the?”

Jonas ser ud som en hvilken som helst anden ung mand. Han taler om den Peugeot han og kæresten Ditte lige har købt, om film og om AC Horsens kamp mod FCK samme dag. Et vaskestativ er slået op, og små bunker af tøj ligger i spredt orden i lejligheden. “Jeg har svært ved at holde styr på ting. At rydde op, økonomi og sådan noget volder mig store problemer” forklarer Jonas.

Et logisk individ
Jonas har aspergers syndrom. Aspergers er en form for autisme, som er medfødt eller som opstår i den tidlige barndom. Handikappet medfører blandt andet, at Jonas føler ubehag ved at være i rum med mange fremmede, og han har svært ved at fortolke tekster. “Sådan noget som faget dansk f.eks. Der kan du ikke bare slå op og finde et svar. Der er ikke nogen logik. Dér handler det om mening og fortolkning, og det er jeg ikke så god til. Jeg tænker meget logisk, og hvis jeg ikke kan få det til at hænge logisk sammen, så giver det ikke mening for mig” Den type handikaps passer dårligt ind i det traditionelle uddannelsessystem, hvor analytiske færdigheder kræves og stramme studieordninger ikke levner meget plads til individuel behandling. “Jeg har prøvet at tage en HTX, men fordi jeg havde taget tiende klasse, skulle alle fagene være bestået på højniveau. Det skulle jeg så bruge et halvt år på, og så mistede jeg interessen”. Et nystartet uddannelsesforløb i Vejle kaldet AspIT skulle dog vende op og ned på Jonas’ uddannelsesmuligheder.

Mesterlære afmystificerer
AspIT er en it-uddannelse målrettet unge med aspergers. Uddannelsen er bygget op efter en model, hvor den studerende som udgangspunkt veksler mellem 6 uger på skolebænken og 6 uger i mesterlære i en virksomhed, men tilrettet den enkelte studerende forklarer Ole Bay Jensen, projektchef hos AspIT. “Fordelen ved mesterlære er, at medarbejderne i virksomheden og den unge kan se hinanden lidt an og komme ind på livet af hinanden, og det er med til at afmystificere handikappet”

Kvalitet for alle pengene
En af de virksomheder som har samarbejdet tæt med AspIT lige fra starten, er Bygteq it i Vejle. Her har it-chef Anders Quist Pedersen taget Jonas i mesterlære, og det har han ikke fortrudt, for selvom Jonas har et handikap, så kan han noget, de andre ikke kan: “Jonas kan dyrke en detalje ned i det uendelige. Han fanger ting, som en anden udvikler bare ville skøjte henover. Det er meget vigtigt, at aspergere arbejder med det, de interesserer sig for, ellers bliver de fraværende og lægger opgaven fra sig, men tager de først fat i en opgave med interesse, så får man kvalitet for alle pengene” fortæller Anders Quist Pedersen. Han vil da heller ikke udelukke, at der venter Jonas en fast stilling hos Bygteq it for enden af uddannelsesforløbet – hvis det rigtige job er der. Det er en noget anden fremtidsudsigt end, hvad der ellers lå i kortene, siger han: “Jeg har her en ung fyr på 22 år, som kun havde førtidspension som alternativ. Han er en fantastisk god fyr. Han har en masse kvaliteter, og jeg er med til at drive ham fremad i livet, og det er så stor en gevinst i sig selv. Der er ingen tvivl om, at Jonas bliver en succeshistorie på arbejdsmarkedet, og det var han ikke blevet uden AspIT.”

AspIT på finansloven – indtil videre
AspIT er så stor en succes, at skolen har fået forlænget sin bevilling og er kommet på den netop indgåede finanslov. Forligspartierne har bevilget 3,2 millioner kr. årligt de næste 3 år fra den såkaldte satspulje, og Ole Bay Jensen fra AspIT arbejder netop nu på, at kommunen skal overtage selve driftsudgiften og dermed sikre, at uddannelsen gøres permanent og uafhængig af satspuljemidlerne, men der stopper ambitionerne ikke: Der arbejdes også på at gøre projektet landsdækkende. “Det nytter jo ikke, at der kun er ét AspIT i Danmark. Vi skal helst være en ti steder, så vi er tæt på de unge.” Præcis hvornår unge i resten af landet får den samme chance som Jonas, ved man dog ikke endnu.