Hjem Referencer Forældre En positiv oplevelse

En positiv oplevelse

Vores søn har lige været på Afklaringsforløb på AspIT, og for første gang siden de første tre dage i børnehaveklassen har han glædet sig til han skulle i skole.

Han har virkelig nydt ugerne på Afklaringsforløbet og han har været meget glad for underviserne. Der er ingen tvivl om at de ved hvordan unge med Aspergers Syndrom skal takles. Det har været en utrolig stor sejr for ham at gennemføre med så stor glæde. Der er ingen tvivl om at han helt sikkert søger ind efter 9. klasse.

Han kunne rigtig godt lide at man havde så lang tid til at fordybe sig i tingene, ikke noget med 45 min og så en ny time med et andet fag. Han synes også det var dejligt at man kunne “passe sig selv” hvis man havde behov for det, man bliver ikke tvunget ind i noget hvis man lige trænger til en pause. Lærerne var der hvis man trængte til dem, men de var ikke over en hele tiden. Og han kunne godt lide at man ikke var flere i klasserne.

Han har endda sagt at det kunne godt være en god ide at gennemføre 9. klasse, hvor han for bare fire uger siden var klar til at gå ud af skolen fordi den ikke sagde ham noget, og han mener endda at han ville kunne gennemføre en almindelig eksamen uden støtte. Det viser bare hvilken selvtillid han har fået. Det er helt nye ord fra ham – så fire uger på AspIT har givet ham en meget større selvtillid.

Vi håber så på at projektet bliver til en reel uddannelse. Man kan se på vores søn han er blomstret op og han er jo ikke den eneste, vi ved der er et stort behov for anderledes undervisning og uddannelse til unge med Aspergers Syndrom. Tak fordi I har givet vores søn en positiv oplevelse, dem er der ikke altid mange af i hverdagen.

Forældrepar til en AspIT elev