Om René Láadal
Hej. Jeg hedder René og arbejder som praktik- og jobvejleder på AspIT Sønderjylland i Aabenraa.
Jeg hedder René Láadal og er praktik- og jobvejleder på AspIT Sønderjylland.
Faglig baggrund
Jeg er uddannet mag.art i filosofi og har arbejdet som job- og virksomhedskonsulent for jobcentre, skoler og andre aktører de sidste 15 år.
Hvordan arbejder jeg
Som praktik- og jobvejleder er det min fornemmeste opgave at sikre eleven et relevant praktikforløb, der fører til en efterfølgende ansættelse. Mine opgaver inkluderer:
- Udarbejdelse af CV sammen med eleven, hvor vi også taler om, hvor praktikken helst skal være og hvad den skal indeholde
- Besøg i virksomheden sammen med eleven, hvor vi aftaler arbejdsopgaver, mødetider og opfølgninger
- Tæt opfølgning på eleven i praktikforløbet, hvor vi løbende kan justere mødetider, opgaver og opfølgninger
Jeg er i løbende kontakt med lokale virksomheder for at etablere praktikker, når eleverne er klar til det. Jeg er også i dialog med elevernes sagsbehandlere og foretager en vurdering af elevens arbejdsevne.
Hver anden fredag deltager elever (som er i praktik eller næsten klar til praktik) i en praktikcafé på AspIT, hvor der sker erfaringsudveksling, og de bliver undervist i arbejdsmarkedsrelaterede emner.