Juleafslutning på AspIT Østjylland - fællesskab før ferien
Julen nærmer sig, og på AspIT Østjylland markerer vi afslutningen på året med en fælles juleafslutning.

Julen nærmer sig, og på AspIT Østjylland markerer vi afslutningen på året med en fælles juleafslutning, hvor fællesskab og gode oplevelser er i centrum.
Fælles forberedelse
Dagen starter med fælles oprydning og forberedelse til brunch. Eleverne bidrager på forskellige måder, nogle hjælper med at dække borde, andre laver mad, mens nogle dyster i Bezzerwisser eller spiller bordtennis.
Fokus er ikke på præstation, men på at være sammen og gøre noget meningsfuldt.
Brunch
Herefter samles vi til brunch, hvor der er plads til snak , grin og pauser. Når vi laver noget hyggeligt sammen, styrkes relationerne og følelsen af at høre til.
Banko
Vi slutter dagen med banko, hvor alle kan være med. Som en sidste julehilsen får hver elev en julepose 🎁 med en personlig hilsen 💌 – en lille gestus, der markerer omsorg og anerkendelse.
Vi glæder os til at afslutte året sammen og sende eleverne på juleferie med en oplevelse af at være en vigtig del af fællesskabet ❤️
Glædelig jul og på gensyn i det nye år!
AspIT Østjylland, Banegårdspladsen 1a, 2. sal, 8000 Aarhus C. Telefon: +45 72 16 26 92.