Dimission på AspIT Østjylland juni 2026
Torsdag den 25. juni 2026 holdt AspIT Østjylland i Aarhus dimission for det seneste kuld af afgående elever.

Tillykke til dimitterende elever fra AspIT
Torsdag den 25. juni 2026 holdt AspIT Østjylland i Aarhus dimission for det seneste kuld af afgående elever.
Det er altid en stor begivenhed at se dimitterende elever få overrakt deres uddannelsesbevis efter at have gennemført AspITs treårige stu-uddannelse med fokus på IT – og i år var ingen undtagelse.
Dimittenderne var mødt op med deres familie og blev trakteret med kaffe og kage, bobler og afkølet frugt til at lindre i den trykkende sommervarme. Der blev holdt en fælles tale til alle dimittender, samt en personlig tale til hver enkelt dimittend af en af skolens lærere.

Hvad er AspIT
AspIT er en individuelt tilrettelagt uddannelse med tre faglinjer, som er IT-teknik, webudvikling og softwareudvikling, hvor hver elev vælger sin egen vej igennem uddannelsen og tilegner sig hver de faglige og personlige kompetencer, som peger frem mod de ønsker, de måtte have efter AspIT.
Nye udfordringer venter
Årets dimittender skal derfor helt naturligt fortsætte ad vidt forskellige veje, som at starte på IT-uddannelse i det ordinære uddannelsessystem, blive fastansat i praktikvirksomhed og starte på FGU.
AspIT ønsker de seneste dimittender tillykke og det bedste for fremtiden.
AspIT Østjylland, Banegårdspladsen 1a, 2. sal, 8000 Aarhus C. Telefon: +45 72 16 26 92.