AspIT Østjylland vært for international konference

Deltagere fra syv forskellige europæiske lande deltog i konferencen "Excellence in Social Inclusion", som en del af ERASMUS projektet.

ERASMUS program

Tyve engagerede deltagere fra syv forskellige lande

I forbindelse med Forum on Vocational Excellence 2025 i Kolding i sidste uge, bød AspIT Østjylland velkommen til 20 engagerede deltagere fra Tyskland, Holland, Grækenland, Italien, Spanien, Østrig og Finland.

De deltog i studiebesøget “Excellence in Social Inclusion”, hvor AspIT Østjylland var vært. Her satte vi spot på vores særlige uddannelsesmodel, som skaber muligheder for unge med autisme, ADHD og lignende profiler.

Erfaringsudveksling omkring inklusion i undervisningen

På dagen delte vi vores erfaringer med inklusion i undervisning, praktik og job. En af vores elever gav et ærligt og personligt indblik i livet på AspIT, og deltagerne fik en rundvisning på skolen.

Virksomhedsbesøg hos Proshop

Vi rundede af med et besøg hos Proshop, hvor hele syv tidligere AspIT-elever nu er fastansat. Et stærkt eksempel på, hvordan samarbejdet mellem skole og virksomhed kan føre til rigtige job og livsændrende muligheder.

Tak til alle deltagere og samarbejdspartnere for en inspirerende dag med fælles fokus på fremtidens erhvervsuddannelser og social inklusion. Vi er stolte af at være en del af rejsen!

AspIT Østjylland, Banegårdspladsen 1a, 2. sal, 8000 Aarhus C. Telefon: +45 72 16 26 92.