Åbent hus på AspIT Østjylland – man skal se, høre og mærke stedet

3-årig stu-uddannelse med fokus på IT for dig med autisme, ADHD eller lignende neurodivergent profil.

AspIT Østjylland i Aarhus har vi endnu en gang haft fornøjelsen af at invitere unge og deres familier til åbent hus på AspIT Skolernes Dag den første lørdag i september, som i år var den 5. september.

AspIT Skolernes Dag er meget mere end en rundvisning. Når man skal vælge uddannelse – og måske især når man er ung med særlige behov, kan det være svært at forestille sig, hvordan en uddannelse egentlig er, før man selv har været der. Derfor tror vi på, at man skal have mulighed for at se, høre, mærke og erfare stedet, før man træffer sit valg.

De besøgende får ikke kun mulighed for at tale med medarbejdere og høre om AspIT. De får også mulighed for at se vores unge arbejde med deres faglighed og opleve, hvad der rent faktisk foregår i hverdagen.

Eleverne viser vejen

Noget af det, vi synes er særligt værdifuldt er, at vores elever selv bliver en del af åbent hus.

De viser, hvad de arbejder med, fortæller om deres hverdag på AspIT og svarer på spørgsmål. Det giver de besøgende et helt andet indblik i, hvordan det er at være elev hos os.

Samtidig giver det vores elever mulighed for at stå på den anden side og være dem, der kan fortælle, vise og hjælpe andre på vej. Det er meningsfuldt.

En vigtig del af de unges vej

Vi oplever, at det at besøge et uddannelsessted kan være en vigtig del af den unges vej til at træffe et uddannelsesvalg.

Det gælder selvfølgelig alle unge, men for unge med særlige behov kan det være endnu vigtigere at få mulighed for at opleve rammerne konkret.

En ting er at høre om IT-uddannelsen på AspIT, noget andet er at stå i lokalerne, se undervisningen, møde eleverne og mærke stemningen.

Det giver mulighed for at spørge sig selv:

Det er netop nogle af de spørgsmål, der kan være svære at besvare på afstand.

Derfor er AspIT Skolernes Dag for os også en vigtig aktivitet. Det handler ikke kun om at fortælle, hvad AspIT er, men om at give den unge og familien et reelt grundlag for selv at vurdere, om AspIT kunne være det rigtige sted.

Og måske er det i virkeligheden noget af det vigtigste, vi kan give unge i deres uddannelsesvalg: Muligheden for selv at opleve og se om dette er noget de vil gå videre med med hensyn til valg af uddannelse.

Tak til alle de unge, medarbejdere og familier, der var med til at gøre AspIT Skolernes Dag til nogle gode og meningsfulde timer på AspIT Østjylland i Aarhus.

AspIT Østjylland, Banegårdspladsen 1a, 2. sal, 8000 Aarhus C. Telefon: +45 72 16 26 92.