Brug af AI til opsætning af klient-/servernetværk

I projektugen på AspIT Østjylland i Aarhus arbejdede nogle elever fra teknik-holdet blandt andet med AI til opsætning af klient-/servernetværk.

AI-baseret netværksopsætning

I projektugen på AspIT Østjylland i Aarhus arbejdede nogle elever fra teknik-holdet blandt andet med AI til opsætning af klient-/servernetværk.
Vi forsøgte at finde ud af, om man med kun et basalt kendskab til hardware og operativsystemer ved hjælp af AI producerede vejledninger, selv kan opsætte et netværk.

Præcist formuleret kravspecifikation

Som basis for de AI-genererede vejledninger valgte vi logisk nok at formulere en kravspecifikation med domæne, de nødvendige protokoller, scope, Active Directory, DHCP, DNS, grupper, brugere, gruppe- og brugerpolitikker/rettigheder, backup/RAID, samt kvalitetssikring og krav om dokumentation.

Resultatet af den AI-generede kravspecifikation var en positiv overraskelse. Det hele var struktureret og overskueligt i første forsøg.

Dels var de nødvendige arbejdsgange i opsætningen logisk opbygget med alle elementer i netværket nævnt i den korrekte rækkefølge. Og dels havde AI-tjenesten selv genereret brugernavne og logon-oplysninger samt indsat de forskellige grupper og brugere i skemaer med de definerede rettigheder og ud fra gængse navngivningskonventioner.

En uventet bonus

Som en uventet sidegevinst kom der skemaer til dokumentation af diagnosticering af DNS, latenstider i forbindelses mellem klientcomputer og server, netværkskonfiguration og interne forbindelser. Det var faktisk muligt at anvende det AI-gererede produkt som dokumentationsskema for hele netværket.

De AI-genererede vejledninger

Ud fra kravspecifikationen blev der ved hjælp af AI efterfølgende fremstillet vejledninger til hele netværksopsætningen.
Alle fremtrådte som præcise og trinvist opbygget uden overflødige og forvirrende informationer.

Brugeroplevelsen

Vi havde forinden aftalt med elev fra holdet, at vedkommende skulle være forsøgsperson. Eleven havde lidt erfaring med netværksopsætning fra et par tidligere forløb. Det lykkedes faktisk for eleven at løse opgaven. Dog med lidt hjælp undervejs. Hun sagde efterfølgende, at video tutorials, hvor man kan følge med og gøre tingede undervejs, ville have været nemmere at arbejde med.
En del af fagudtrykkene var selvfølgelig nye og ukendte. Her ville nogle små faktabokse med kortfattede forklaringer have lettet forståelsen.

Konklusion

Resultatet på forsøget blev, at det absolut er muligt at anvende AI-baserede vejledninger til opsætning af netværk. Det er dog en vigtig forudsætning, at kravspecifikationen, som vejledningerne bliver lavet ud fra, er formuleret meget kortfattet og præcist.

Det kræver i øvrigt fagkundskab at kunne formulere en anvendelig kravspecifikation.

Vejledningerne til de enkelte trin i opsætningsprocessen kunne havde været bedre, hvis de var blevet forsynet med illustrationer i form af relevante screendumps.

Vi var rimeligt tilfredse med resultatet. Også efter fremlæggelsen for de andre hos AspIT Østjylland.

AspIT Østjylland, Banegårdspladsen 1a, 2. sal, 8000 Aarhus C. Telefon: +45 72 16 26 92.