Om Cybersecurity

Valgfaget Cybersecurity har til formål at give dig viden og praktiske færdigheder på begynderniveau inden for IT-sikkerhed.

Valgfaget Cybersecurity handler om IT-sikkerhed. Det har til formål at give dig den nødvendige viden og de praktiske færdigheder, der kræves for at håndtere opgaver og ansvar som en sikkerhedsanalytiker på begynderniveau i et Security Operations Center (SOC).

Faget er relevant for dig, hvis du drømmer om en karriere indenfor IT-sikkerhed, og har interesse i at arbejde i et Security Operations Center eller med beskyttelse af virksomhedsdata og IT-systemer.

Hvad lærer jeg

Cisco: Introduction to Cybersecurity

I det første undervisningsforløb vil du tilegne dig viden og færdigheder indenfor grundlæggende Cybersecurity og finde ud af, om faget er noget for dig.

Cisco: Cybersecurity Essentials

I det andet undervisningsforløb lærer du, hvordan du beskytter og forsvarer en organisation, og opnår værdifulde kompetencer indenfor Cybersecurity.

Cisco: CyberOps associate

I det tredje og sidste undervisningsforløb lærer du at overvåge, opdage og reagere på cybertrusler. Som afslutning på dette forløb får du mulighed for at gennemføre certificeringen: Cisco Certified CyberOps Associate.

Du bestemmer selv, om du vil gennemføre alle tre forløb. Hvis du gør, vil du tilegne dig en omfattende viden om Cybersecurity, indenfor følgende emner:

1. Sikkerhedsmiljø og platforme

2. Netværksforståelse og analyse

3. Forebyggelse og beskyttelse

4. Sårbarheder og angreb

5. Hændelseshåndtering og trusselsvurdering

Hvordan arbejder jeg

Undervisningen er selvstudie med en kombination af teoretiske og praktiske øvelser og projektbaseret læring, hvor du arbejder med realistiske scenarier inden for cybersikkerhed.
Undervisningen foregår som et individuelt selvstudie og ikke som klasseundervisning, men du er selvfølgelig tilknyttet en lærer.

Som tidligere nævnt bestemmer du selv, hvor mange af de tre undervisningsforløb i Cybersecurity, du vil gennemføre. Hvis du vælger alle tre, skal du være opmærksom på, at det som minimum vil tage et helt semester (et halvt år) at gennemføre dem alt efter din arbejdshastighed.

Faglige forudsætninger

Du forventes at have grundlæggende IT-forståelse og erfaring med netværk og operativsystemer. Det vil også være en fordel, at du har erfaring med både Windows og Linux.

Det anbefales desuden, at du gennemfører alle undervisningsforløb i faget IT-teknik, før du starter på Cybersecurity.

Du skal desuden have solide engelskkundskaber, da undervisningsmaterialet til alle tre undervisningsforløb er på engelsk.

Lærere der underviser i dette forløb

Kontakt AspIT

Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere om AspIT, så send os en besked.