AspIT Skolernes Dag - åbent hus første lørdag i september

Alle AspIT-afdelinger holder åbent hus første lørdag i september kl. 10-14. Mød lærere og elever, se lokalerne og oplev undervisningen. Ingen tilmelding.

Besøg os på AspIT Skolernes Dag den første lørdag i september

AspIT Skolernes Dag er en tilbagevendende årlig begivenhed, hvor alle AspIT afdelinger holder åbent hus og inviterer alle interesserede indenfor. Her vil du møde lærere, vejledere og elever, som stiller sig til rådighed for alle de spørgsmål, du måtte have og give dig et indblik i uddannelsen, undervisningen og dagligdagen på AspIT.

Sæt kryds i kalenderen første lørdag i september

AspIT Skolernes Dag finder sted på alle landets AspIT skoler den første lørdag i september i tidsrummet 10:00-14:00. Arrangementet kræver ingen tilmelding.

Du kan finde yderligere information om arrangementet på de enkelte skoler under Events, som findes under hver afdeling.

Oplev skolen og undervisningen

Få en rundvisning på skolen og se vores klasser, kantine og øvrige faciliteter.

Oplev undervisningen i IT-teknikwebudvikling og softwareudvikling. På dagen vil der foregå undervisning i klasserne, hvor både elever og lærere vil være tilstede og give dig et førstehåndsindtryk af undervisningen og hvordan det er at være elev på AspIT.

Du vil også få mulighed for at høre mere om vores øvrige fag, som bl.a. omfatter samfundsforståelse, kommunikation og personlig udvikling og sociale aktiviteter.

Få information om praktik og job

IT uddannelsen på AspIT er erhvervsrettet. Det betyder at uddannelsen afsluttes med et praktikforløb og ca. 4 ud af 5 elever får varig beskæftigelse i deres praktikvirksomhed. Vores praktik- og jobvejledere vil fortælle, hvordan vi matcher vores elever med virksomheder, og hvad det betyder at komme i praktik.

Tal med vores elever, lærere og vejledere og hør mere om uddannelsen, undervisningen og dagligdagen på AspIT.

Netværk med andre

Sidst men ikke mindst giver dagen dig mulighed for at møde andre forældre, elever og fagfolk, der er interesserede i AspIT. Det er en god mulighed for at udveksle erfaringer og skabe nye kontakter.

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål til AspIT Skolernes Dag eller vores IT uddannelse generelt, kan du kontakte en specialpædagogisk vejleder på den afdeling, du gerne vil besøge.

Du finder os i Høje Taastrup, Næstved, Odense, Aabenraa, Vejle, Esbjerg, Skive og Aarhus.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!