Om Jeppe Kjeldsen
Hej. Jeg hedder Jeppe og arbejder som lærer på AspIT Fyn i Odense og AspIT Sjælland i Næstved.
Jeg hedder Jeppe Kjeldsen. Jeg har været ansat som lærer hos AspIT siden 2013.
Jeg underviser primært i fagene softwareudvikling (på alle niveauer) og IT-teknik på afklaringsforløbet. Derudover er jeg værkstedsleder i AspITLab og underviser også i andre AspIT IT-fag fra tid til anden. Inden for softwareudvikling underviser jeg hovedsageligt i programmeringssprogene C#, PHP og SQL, men jeg er også åben for at undervise i andre sprog og teknologier, når eleverne har behov for det.
Faglig baggrund
Jeg er uddannet radiomekaniker, elektroniktekniker og lærer, og har 10 års erfaring som softwareudvikler i et stort internationalt telekommunikationsfirma, hvor jeg udviklede styringssoftware og deltog i datakommunikationsstandardiseringsprojekter både i ind- og udland. Senest har jeg gennemført “Praksisrelateret undervisning” som en del af en erhvervspædagogisk diplomuddannelse ved UC Syd og har deltaget i diverse kurser og konferencer, herunder:
- Low Arousal med Bo Heilskov
- Autisme, seksualitet og kønsidentitet med Molis
- ADHDs betydning i undervisningssammenhænge med psykolog Maiken Håkonsson
- Let’s Visualize – Min Autisme med Nordbo
Hvordan arbejder jeg
Mit hovedfokus er at tilrettelægge undervisningen, så den passer til den enkelte elevs forudsætninger, og på en måde, hvor vi konstant arbejder hen imod de arbejdsformer og værktøjer, som bruges i erhvervslivet.