Hjem Referencer Forældre På AspIT blev håbet tændt

På AspIT blev håbet tændt

Et lykkeligt liv – en kliche – måske – men er det ikke det, vi alle stræber efter at opnå? Og har vi ikke alle samme ret til at nå det?

En diagnose indenfor Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) betyder at udsigten til et lykkeligt liv, er fyldt med bjerge af forhindringer, i en verden, der både er svær at forstå, og som har svært ved selv at forstå. Har du ASF skal der kæmpes for at skabe dig en identitet, et liv med mening for dig, en niche på arbejdsmarkedet, et selvværd og den svære kunst at kommunikere – for bare at nævne nogle ting.

På AspIT blev håbet om dette tændt. På AspIT arbejder man med dyb respekt for, og sammen med de studerende om, at skabe netop dette. Som forældre har jeg set min søn rette ryggen og begynde at tro på en værdig fremtid. Han har fået selvværd nok til at kæmpe og jeg har fået en uvurderlig samarbejdspartner og opbakning hos de ansatte på AspIT.

Det er nu tid for os at sige farvel og tak for tre fantastiske år. Det gør vi, takket være AspIT, med et job til min søn på hånden. Den høje grad af faglig kompetence hos underviserne, har gjort det muligt for min søn, trods hans diagnose, at tilegne sig nogle faglige kompetencer, der kvalificerer ham til et job – et RIGTIGT job! Og med det, et vigtigt skridt på vejen til et, for ham, lykkeligt liv. TAK

PS. Puh, ha! Det bliver hårdt at sige farvel – det er næsten ikke engang til at holde ud at skrive. Jeg er glad for at have fået lov til at være en lille forældredel, allerede fra begyndelsen, og have set hvordan AspIT bare vokser og vokser på alle fronter. Tusind tak for det, I har gjort for min søn og held og lykke fremover.

Mor til en tidligere AspIT elev