Det blev et vendepunkt

AspIT – at få sit barn igen, nu i en større udgave. Som mor til en nu dimmiteret ung mand må jeg bare lige sige TAK og mere til.

Det var som at få sit barn igen. Efter en lang og slidsom periode, med skolevægring, manglende selvtillid, mistanke om begyndende depression, og ja, jeg ved snart ikke hvad, var der en vågen lærer der nævnte AspIT som en mulighed for vores søn, TAK lærer.

Det blev et vendepunkt som, jeg tror, ikke er set tidligere i verdenshistorien.

Fra at være en meget ung mand som var på vej ned i det dybeste mørke sindshul, fra at være en dreng som for nyligt havde sagt følgende “mor, kan du ikke godt sige til dem at jeg ikke er en uartig og dum dreng, jeg har det bare lidt svært” opstod nu en ung mand som allerede i brobygningen, og særlig da de – AspIT – fortalte ham, at han var EGNET, begyndte at tro på en fremtid, holdt op med at tænke at denne verden ikke var skabt for ham, men tværtimod at denne verden, AspIT, netop var skabt for ham.

Tre år på AspIT, og ja, jeg har fået mit barn igen, og han er større på alle måder, både fysisk og som menneske, han er igen det barn jeg kender, en smilende, humoristisk, lun gut, som er lidt genert, meget korrekt, og helt igennem elskelig, nu er han også en voksen mand med selvtillid, troen på et selvstændigt liv, viljen til at leve i et kaossamfund og passe sig ind i dette samfund, og størst af alt, så har han fået modet til at forfølge sin drøm, sin drøm om en videregående uddannelse.

Så med AspIT som fundament er han klar til at drage ud i den store uddannelsesverden og give sig i kast med en videregående uddannelse, blive en vigtig del af en virksomhed, få sig et selvstændigt og harmonisk liv, og det må vel siges at være det største vi kan ønske os for vores børn, så TAK min søn og TAK AspIT fordi I har hjulpet hinanden med at jeg kunne få mit intelligente, lune, sjove, fantastiske barn igen, nu bare med mere af det hele.

Mor til en tidligere AspIT elev