Nye lokaler i Vejle
AspIT i vokseværk. Ny skole i unikke rammer
Filosofien bag AspIT uddannelsen er enkel, men effektiv. Fokus på det, eleverne kan, og brænder for. Resultatet er, at de unge flyttes fra offentlig forsørgelse til meningsfulde jobs. Èn af forudsætningerne for, at det lykkes, er skolernes indretning. Forleden kunne AspIT Trekanten fejre vokseværk med indvielse af helt ny skole. I de bedste rammer.
Efter 10 år med effektiv uddannelse af unge autister i hele landet, hvoraf langt de fleste er flyttet fra sofaen derhjemme til job og mere uddannelse, har AspIT oparbejdet en betydelig viden om, hvad der skal til for at det lykkes. Èn af forudsætningerne er struktur i de rigtige rammer – foruden små klassestørrelser, individuel uddannelse, helhedstænkning og andre unikke forhold på AspT.
Succesen for de mange elever betyder, at flere og flere kommuner, visiterer unge autister til landets AspIT skoler. Og at hver kommune sender flere og flere elever. Èn af de skoler, der nu er vokset ud af de vante rammer, er AspITs skole i Vejle, der forleden fejrede både nye lokaler og navneændring. Til efternavnet Trekanten i stedet for Vejle, fordi skolen i dag benyttes af elever fra et langt større område end da skolen blev eret for 10 år siden, som landets første AspIT.
– Denne målgruppe af unge elever kræver meget høj kvalitet i indlæringen, og i de rammer det foregår, samt høj kvalitet i dokumentationen af det, vi gør. For eksempel er vores teknologiske niveau meget højt fordi vores elever er temmelig dygtige til deres fag. Det betyder, at vores elever i mange tilfælde kommer ud i virksomheder, hvor de sætter skub i den teknologiske udvikling. Fordi de mestrer det, og skaber værdi med det, fortæller uddannelseschef Ole Bay Jensen, AspIT, i forbindelse med indvielsen af AspIT Trekantens nye flotte skole.
Med til indvielsen forleden i Vejle, var bla. UU-vejledere og sagsbehandlere fra kommunerne, samt repræsentanter fra virksomheder, hvor elever er i enten job eller praktik. Afdelingskoordinator Anders Hilmer Madsen bød alle velkommen til lækker mad, hyggelig networking og inspirerende rundvisning på den nye skole på Boulevarden 19.
Kunst giver kompetence
Noget af det første man lægger mærke til på den nye AspIT skole, er brugen af kunst til at skabe de rigtige og vigtige rammer for de unge. Bag de ca 40 værker står billedkunstner Kisser Størner.
– Man siger jo om autister, at de er udfordret på det sociale område, og at de ikke kan forholde sig til abstrakte ting. Jeg siger, ligesom de gør på AspIT: Når du har mødt én autist, har du mødt én autist. Altså, at autister er lige så forskellige som mennesker uden autisme. Derfor repræsenterer mine omkring 40 værker også en variation i motiver, størrelser, malemetode, forskellige billedserier osv.
– Jeg har i et kunstnerisk udtryk beskrevet eleverne, deres udfordringer og deres hverdag med talent. Og hvad AspIT gør for at udfolde netop deres talent og potentiale. Samlet set håber jeg det giver en fornemmelse af tryghed. Og fordi billederne er både abstrakte og mere direkte i sit formsprog, er det mit håb, at hver elev kan lave sin egen fortælling i både det enkelte billede og i det samlede udtryk. For eksempel har jeg lavet en billedserie, hvor nogle bare ser flotte prikker i et spændende mønster, mens andre ser fortællingen om, hvordan AspIT løser elevernes knuder i et univers af muligheder i karriere og liv.
– Jeg plejer at sige, at kunsten er det tredje fælles. Altså det tredje element, når to mennesker mødes, og vil tale sammen. Kunst giver fællesskab. Kunst giver stof til samtale. Kunst giver perspektiv. Kunst åbner op. Måske fordi kunst ikke har nogen facitliste. Derfor håber jeg, at værkerne kan være med til at udvikle elevernes sociale kompetencer, som jo også er en vigtig del af træningen på AspIT i forhold til at gøre eleverne klar til at være medarbejdere, og dermed fungere godt socialt. Og så er værkerne unikke ligesom eleverne. Dét signal kan jeg godt li´, siger Kisser Størner.
Vil du vide mere om, hvor og hvornår AspIT optager nye elever, eller hvordan og hvornår du kan score en dygtig praktikant til din virksomhed, så klik ind på aspit.dk – eller ring til os.
HUSK
Gratis konference på Brogaarden, Strib/Middelfart
AspIT at Work 11-Årsmøde d. 19. maj 2016 kl. 10 – 16