Hjem Kan man glæde sig til at gå i skole?

Kan man glæde sig til at gå i skole?

Kan man glæde sig til at gå i skole?

Med eringen af AspIT Sønderjylland kan de unge Aspergere både nord og syd for grænsen få deres ønske opfyldt. For det er nemlig en meget savnet skole, der nu giver meningsfuld hverdag for foreløbig 10 unge i Aabenraa. Med den nye lokation, er der samtidig lagt op til nye undervisningskoncepter for AspIT i det jyske.

I området mellem havnen og gågaden i Aabenraa, er et nyt hotspot ved at tage form. Med det nye og meget flotte sundhedshus i pakhusstil på den ene side, og busstationen på den anden side, ligger AspITs nye domicil. Og indendøre fornemmer man hurtigt den rare stemning. Her er 10 unge mennesker nemlig i gang med det, der skal blive deres livs chance for en karriere med job i IT branchen. Den nye lokation i det sønderjyske er samtidig sidste skud på AspITs danmarkskort. Men hvordan er det så at starte en AspIT skole i et helt nyt område af landet?

< class="htmlarea-showborders htmlarea-showborders">

– Vi har fået en rigtig god start. Faktisk er det gået over al forventning. Vi har tydeligvis været et savnet tilbud i det sønderjyske. Flere unge Aspergere fra området hernede har tidligere været til infomøder hos AspIT i Esbjerg eller Vejle, men har ikke fået deres kommune i Sønderjylland til at hjælpe dem med transportudgifterne. Og på samme måde har forældreforeninger, UU vejledere og sagsbehandlere ventet på at vi kom i gang. For eksempel har AutismeCenter Syd og Fjordskolen stået klar med rigtig rar opbakning – og elever – til os, fortæller projektleder Søren Fischer Sørensen fra AspIT Sønderjylland.

– De 10 kandidater til selve uddannelsesstarten i januar, har været på afklaringsforløb henover efteråret, efter at de, deres forældre, UU vejledere og sagsbehandlere deltog i informationsmøder i august og september. Eleverne er hver dag med til at skabe en rigtig positiv stemning, hvor man hjælper hinanden, viser hensyn og respekterer hinanden. Det er rigtig godt for skolens fremtid, at vi er kommet i gang på så skøn en måde. De er jo med til at lægge linjen på stedet fremover. Samtidig kan vi se, at de unge er gode til at stille krav til undervisningen – de er nemlig meget motiverede for at lære noget. Det her er deres mulighed for at udskifte perspektivet med førtidspension til en karriere i erhvervslivet.

Den kommende klasse, der har første rigtige skoledag i januar, får endnu en underviser udover Søren, og efter sommerferien endnu en, når næste hold begynder, hvilket der allerede er registeret flere elever til. Også fra området syd for grænsen er der interesse. Tilhører man det danske mindretal dernede, kan man nemlig opnå støtte fra den danske stat til en uddannelse på AspIT, som altså nu kun ligger 20 km fra grænsen.

< class="htmlarea-showborders">

– Vi er meget glade for, at vi nu kan imødekomme ønsket fra rigtig mange i Sønderjylland om et AspIT center i området. Vi har jo efterhånden åbnet mange skoler rundt om i Danmark, og derfor har vi et helt fast koncept, vi arbejder ud fra, når vi erer os. Faktisk er vi lige så hurtige til at være klar med møbler, IT, systemer m.v., som håndværkerne er til at komme på plads med alt det andet, når vi lander et nyt sted. Vi ved præcis, hvordan lys, lyd, pladsdisponeringen osv. skal være. Så derfor er jeg ret sikker på, at forholdene for vores nye familiemedlemmer i Sønderjylland er optimale, siger uddannelseschef Ole Bay Jensen fra AspIT på Campus Vejle, der har det overordnede ansvar for AspIT centrene i Aalborg, Aarhus, Vejle og Sønderjylland.

– Med eringen i Sønderjylland kommer vi op på et større antal elever og lærere, og det betyder at vi nu går i gang med at lancere fjernundervisning som supplement. Eller Blended Learning, som vi kalder det. For at imødekomme vores ambition om individualiseret undervisning i endnu højere grad, vil eleverne fremover møde deres lærere på storskærmen i lokalet, andre gange live i lokalet, og andre gange via chatten på pc’en.

– Det vil sige, at hvis der er to elever i Aalborg, én elev i Aarhus, én i Vejle og måske to i Sønderjylland, der lige præcis interesserer sig for det samme nicheemne, kan vi nu undervise dem i cyber space. Vi har lavet en samarbejdsaftale med Cisco omkring projekt Blended Learning – så mon ikke det bliver ret godt, mener Ole Bay Jensen, der med eringen af AspIT i Sønderjylland, nu kigger ud over landets grænser når det handler om ekspansion.

– Vi har forespørgsler fra flere lande på at ere vores koncept. Fra England, Sverige, Norge, Holland og Tyskland har vi fået tilkendegivelser om at lave en eller anden form for licensaftale. Systemeksporten af AspIT konceptet vil formentlig indtage forskellige former fra land til land. Men netop det med den individuelle tilpasning er vi jo allerede gode til på AspIT, smiler Ole Bay Jensen.


HUSK
Gratis konference på Brogaarden – Strib/Middelfart

AspIT at Work – Årsmøde den 31. maj 2012 kl. 12.00 – 17.00.