Hjem Afdelingsleder Trekanten

AspIT søger afdelingsleder til AspIT Trekanten

AspIT uddannelsen, som er en del af Danske Erhvervsskoler, udbydes af Campus Vejle. Uddannelsen henvender sig til normalt til højt intelligente elever i aldersgruppen 16 til 25 år med gennemgribende udviklingsforstyrrelser som f.eks. Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF).

Et centralt fokusområde for afdelingslederen er at sikre et tæt samarbejde med områdets kommuner, specialskoler m.fl. i arbejdet med den nødvendige visitation af nye elever.

Afdelingslederen varetager den daglige ledelse på afdelingen, indgår i ledergruppen og refererer til uddannelseschefen, der har det overordnede økonomiske og personalemæssige ansvar. Det daglige ledelsesansvar omfatter derfor:

  • Budgetansvarlig for elevoptag og omsætning
  • Ledelse af og i Professionelle læringsfællesskaber
  • Sikring af afdelingens planlægning og af vedtagne udviklingstiltag
  • Ansvar for at politikker, procedurer og øvrige beslutninger formidles og udføres i praksis
  • Kvalitetssikring af den daglige undervisning og praktikforløb

Vi lægger først og fremmest vægt på, at du har en solid ledelseserfaring inden for uddannelsessektoren samt relevant erhvervserfaring generelt.

Vi lægger vægt på, at du har erfaring med at arbejde med målgruppen og erfaring med at samarbejde med UU vejledere og sagsbehandlere i kommunerne.

Du er naturligvis udadvendt, kommunikativ stærk både på skrift og i tale og befinder dig godt i den repræsentative rolle for AspIT Trekanten og AspIT generelt.

Du lægger vægt på åbenhed, engagement og et godt samarbejde med alle kollegaer, og du brænder for at støtte unge mennesker i deres uddannelse for derigennem at sikre dem et solidt grundlag for fremtidig beskæftigelse eller uddannelse.

Hvis du kan genkende dine kvalifikationer og kompetencer i ovenstående, hører vi meget gerne fra dig. Du kan læse meget mere om AspIT på aspit.dk.

Domicil: Vejle
Ansøgningsfrist: 1. juni 2021
Ansættelsessamtale: 11. juni 2021
Tiltrædelse: 1. august 2021

Løn og pension iht. overenskomst med Uddannelsesforbundet. Oplysninger om ansættelsesvilkår og svar på evt. andre spørgsmål fås ved henvendelse til Uddannelseschef Ole Bay Jensen på tlf.: 72 16 27 99.

Søg jobbet på www.campusvejle.dk/job